Den danske landsholdsangriber Andreas Cornelius har fortsat mulighed for at få Premier League-debut for Cardiff lørdag eftermiddag, selv om han på det seneste har kæmpet med en ankelskade.
Cardiff-manager Malky Mackay fortæller, at han vil teste danskeren til træning, inden han tager beslutning, om Cornelius skal indgå i den trup, der åbner sæsonen på udebane mod West Ham.
- Andreas træner med i dag, og vi vil se, hvordan det går under træningen, inden vi træffer en afgørelse om i morgen. Ud over det er vores trup helt skadesfri, siger Malky Mackay til Cardiffs twitter-profil.
Andreas Cornelius skiftede til Cardiff fra FC København tidligere på sommeren for et beløb, der angiveligt gør ham til den dyreste spiller, der nogensinde er solgt fra den danske Superliga.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.