Danmarks Statistik kan man beskylde for meget. Men ikke for altid at sprede godt humør.
Forleden udsendte institutionen denne lakoniske nyhed:
- I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de ti procent med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de ti procent med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger.
Sagt på jævnt dansk: Dem, der er rige, er blevet rigere.
Dem, der er fattige (eller på mere mildt dansk har en lav indkomst), er relativt blevet fattigere. Hvordan det liv er, kan du læse om i Avisens glimrende fortælling om Johnny.
En af de hele 160.000 danskere, der er ”selvforsørgende”. Når man er det, står man uden kendt indtægt eller offentlig ydelse. 160.000. Det er dæleme mange! Om end en del kan have valgt at blive forsørget af en ægtefælle.
Ikke at du vil høre meget om de uforsørgede eller fattige i teatersnakken på Christiansborg.
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til forslaget om en undersøgelse af, hvem de 160.000 mennesker helt uden indtægt er, men han er ikke vendt tilbage…
Til gengæld vil ministeren og et stort flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet gerne gøre det lettere for kommunerne at give hårde straffe til kontanthjælpsmodtagere.
Alle de mange mennesker, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eller begår socialt snyderi.
I går fortalte statsminister Lars Løkke til Venstres landsmøde, at det går godt i Danmark. Og at ”det i Danmark ikke handler om, hvor man kommer fra, men hvad man kommer med.”
Antallet af danskere i beskæftigelse er rekord højt. Det er også en kendsgerning. Akkurat som at de rigeste bliver rigere.
Det ER godt, at folk kommer ud af offentlig forsørgelse, får en selvskabt indtægt, selvværd og bliver del af fællesskaber på en arbejdsplads.
Men, hallo inde på Christiansborg!
Hvis vi lever i det samme land – og det er jeg ofte i tvivl om – hvorfor har vi så ikke en regering for de svageste? Salig Kim Larsen havde mange gode ting at sige til os. Et budskab var: ”Jeg kan ikke forstå, hvad en regering skal gøre godt for, hvis det ikke er for at hjælpe de svage. De stærke skal sgu nok klare sig.”
Netop! Ulighed forsvinder ikke, fordi man IKKE taler om den.
Større ulighed er et problem, for det øger polariseringen i samfundet og mindsker sammenhængskraften, sagde direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen til TV2.
- Vi er i gang med at ødelægge det, der har været det stærke fundament under det danske samfund.
- Man har givet skattelettelser på dyre biler, til investorer og de rigeste. De penge kunne man have investeret i de svage grupper i stedet.
Skulle vi ikke tale om den udvikling i den kommende valgkamp?
Skulle vi ikke høre fra politikerne, hvordan de vil mindske uligheden og gøre de fattige rigere. I stedet for at gøre de rigere rigere? Hvem vil være regering for det?
Til sidst et sidespring, der i sin simpelhed fortæller om Slotsholmens momentvise afkobling fra resten af landet.
Politiken har i ugens løb fint beskrevet, hvordan to departementschefer har håndteret udbetaling af en løn bonus til den enes kæreste (nu kone). Det har departementschefen i Forsvarsministeriet været del i - uden at komme i fedtefadet for ikke at have orienteret sin minister og ikke at have være inhabil.
Det er meget ikke.
Skarpe jurister i ministerier og hos Kammeradvokaten har kunnet konkludere, at der ikke er noget at komme efter. Selv om man ved at gennemføre folkeskolen kan se den åbenlyse inhabilitet i sagen. Men, går den, så går den. Åbenbart.
Eller – lever vi i det samme land?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.