Karen Møller og Rita Hansen har i protest sagt deres job i børnehaven Kaptajngården i Vester Hæsinge på Fyn op.
De forlader deres poster som henholdsvis leder og souschef, fordi de ikke kan leve med den ensretning, de oplever i daginstitutionerne.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Karen Møller og Rita Hansen oplever, at der tilføres flere opgaver, men ingen ekstra ressourcer, og det rammer både pædagoger og ledere med stress. I yderste konsekvens betyder det, at de forlader jobbet.
- Lige så vel som man ikke kan bede en murer om at mure væggen skæv, kan jeg heller ikke bede mine kolleger gøre noget, jeg ikke synes er o.k. Derfor er tiden kommet til at sige, at det var det. Jeg har haft 27 fantastiske år her, og jeg synes, vi har haft mange succeshistorier, siger Karen Møller til avisen.
I 1990 startede hun Kaptajngården som et pilotprojekt, og i 1994 blev Rita Hansen ansat som souschef.
I dag føler de, at pædagogernes faglighed druknes i krav om blandt andet registreringer, effektmålinger, effektiviseringer og udfyldning af skemaer.
- Jeg har det som om, jeg som leder skal holde øje med, om mit personale passer deres arbejde godt nok. Men jeg er da fuldstændig sikker på, jeg har det lige som en murermester - han ansætter jo ikke en murer, der ikke kan mure væggen lige. Vi ansætter heller ikke en pædagog, der ikke kan mærke børnene og se, hvad de har brug for, uddyber Karen Møller.
Hun fortæller, at Kaptajngården har mottoet "børn ved, hvad de har lyst til, vi ved, hvad de har brug for", og derfor arbejdes der ikke med ufravigelige planer.
- Jeg bliver skræmt, når jeg oplever, at fagligheden bliver mere og mere ensrettet, så der kan sidde nogen og måle på, hvordan vi gør vores arbejde. For mig er det blålys, for vi kan alle sammen lave fine skemaer og forkromede projekter, siger Karen Møller.
Hun mener, at pædagogisk arbejde ikke kan måles, og at den bedste måleenhed må være at kigge på forældretilfredsheden.