Jurister er så pressede og stressede, at de begår fejl i sager mod hærdede forbrydere. Men juristernes chef vil ikke love, at der bliver ansat flere.
Den er helt gal med arbejdsmiljøet for de jurister hos Anklagemyndigheden i København, der er nøglepersoner i sager, som handler om at få storforbrydere bag lås og slå.
Mere præcist er samarbejdet mellem juristerne og efterforskerne i Særlig Efterforskning Øst i Københavns Politi kørt af sporet.
Det viser en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået aktindsigt i. Efterforskningsenheden har fået et påbud fra Arbejdstilsynet og har indtil den 15. juni til at rette op på problemerne.
Juristerne føler sig hængt op af arbejdsopgaver i så høj grad, at der sker fejl i nogle af de mest komplicerede og alvorlige straffesager i Danmark. Sagerne handler blandt andet om våben, organiserede indbrudsbander samt rocker- og banderelateret kriminalitet.
Juristerne er tilknyttet Anklagemyndigheden i Københavns Politi. Deres opgave er at kontrollere efterforskningsarbejdet, inden sagerne kommer for retten. Når juristerne begår fejl i kontrolarbejdet på grund af massivt arbejdspres, får de efterforskerne på nakken. Flere har oplevet at blive overfuset af kollegerne i efterforskergruppen.
Også i retten må juristerne stå model til ydmygelser fra forsvarere og dommere, der er utilfredse med juristernes forarbejde.
Ifølge Arbejdstilsynets rapport er der ansat 11 jurister i afdelingen, mens antallet af efterforskere de seneste tre-fire år er blevet opnormeret fra 50 til 160 ansatte.
Avisen.dk har talt med juristernes arbejdsgiver, chefanklager Ida Sørensen, for at høre, hvad hun vil gøre ved problemerne.
"Vi har ikke ubegrænsede ressourcer"
Efterforskergruppen i Særlig Efterforskning Øst har fået tilføjet 110 flere medarbejdere de seneste tre til fire år, mens juristgruppen ikke tilsvarende er blevet opnormeret. Hvorfor er der en så voldsom ubalance i antallet af efterforskere og jurister?
- Det er, fordi vi er styret af bevillinger oppefra. Men vi har faktisk tilføjet flere ressourcer til medarbejderstaben. Der er blevet ansat to medarbejdere til en konkret sag, vi har haft.
Vil du presse på hos den øverste ledelse i Københavns Politi, hvor du går ind og kræver flere medarbejdere til juristgruppen?
- Det er altid et tema, hvor mange ressourcer, man skal have, i forhold til at kunne løse de arbejdsopgaver, der er. I den sammenhæng skal man have for øje, om der er særligt travle perioder, der gør, at man skal sætte ind midlertidigt.
- Som medarbejder kan man også selv gøre noget i forhold til at tilrettelægge arbejdet på en anden måde, så man undgår at blive presset.
Men det handler vel også om ressourcer. Jeg spørger igen: Vil du kræve, at der bliver ansat flere jurister, så man undgår det massive arbejdspres hos dine medarbejdere?
- Det, tilsynsrapporten peger på, er, at de er ekstremt pressede på nogle arbejdsopgaver, og det kigger vi selvfølgelig hele tiden på, men der er de ressourcer, der er.
Vil du presse på for, at der bliver ansat flere jurister?
- Politiet og anklagemyndigheden er underlagt en treårig aftale omkring ressourcerne. Jeg vil ikke svare dig på spørgsmålet, og jeg kan kun sige, at bevillingerne er fastlagt oppefra, men vi skal selvfølgelig få det til at hænge sammen.
- Vi har haft det rigtig travlt, og anklagerne har været pressede, og det anerkender vi til fulde. Men nu gør vi nogle ting, der gerne skulle lette presset for den enkelte.
Men det kan jo godt være, at dine medarbejdere synes, det kunne være fedt, hvis du som deres chef pressede på for, at der kom flere kollegaer, så arbejdspresset blev mindre?
- Vi har jo ikke et ubegrænset mængde af ressourcer til rådighed, og der findes jo mange opgaver, der skal løses. Det er hele tiden en løbende vurdering af, hvordan vi kan bruge ressourcerne bedst, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi hele tiden arbejder på at forbedre arbejdsmiljøet.
Artiklen fortsætter under boksen
En ansat har oplevet at blive overfuset af en dommer i 45 minutter, fordi dommeren angiveligt ikke mente, at anklageren havde gjort sit arbejde godt nok. Det virker absurd, at en dommer vælger at bruge 45 minutter af sin arbejdstid på at skælde en anklager ud. Er du enig?
- Vi har løbende en dialog om samarbejdet i retten, og efter denne sag har vi selvfølgelig haft en dialog med retspræsidenten, og vi er selvfølgelig enige om, at der skal være en ordentlig tone i retten. Det er selvfølgelig ikke i orden.
UDVID 
Juristerne fortæller til Arbejdstilsynet, at de frygter, at et højt arbejdspres i værste fald kan føre til løsladelse eller frifindelse, fordi de begår fejl. Kan du leve med, at nogle af de mest kriminelle mennesker i Danmark måske går fri på grund af dårligt arbejdsmiljø hos dine medarbejdere?
- Nej, vi kan selvfølgelig ikke leve med, at der sker fejl på grund af arbejdsmiljøet. Men det er ikke vores oplevelse, at der sker alvorlige fejl, og at borgernes retssikkerhed generelt er truet.
- At nogle bliver frifundet er ikke ensbetydende med, at vi har lavet fejl. Det kan også betyde, at sagen ikke har udviklet sig, som vi havde regnet med. At nogle bliver frifundet er også et udtryk for, at retssystemet virker. Men hvis der sker fejl, der kunne være undgået, tager vi selvfølgelig ved lære af det.
Men hvis fejl skyldes for få ansatte i juristgruppen, er det vel oplagt at ansætte flere medarbejdere?
- Flere medarbejdere er ikke altid løsningen. Vi går meget op i, at vores medarbejdere er trygge ved at håndtere deres opgaver. Hvis de frygter, at der sker frifindelser, fordi de er dårligt forberedte, er det selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt.
Der sker graverende fejl på grund af massivt arbejdspres. Hvilket indtryk har det på dig?
- Det gør stort indtryk på mig. Det er vores ansvar i ledelsen, at medarbejderne er i stand til at løse opgaverne ordentligt, og at de er trygge ved at udfylde deres opgaver. Jeg tager det selvfølgelig meget alvorligt, når medarbejderne oplever det.
Dine medarbejdere oplever at blive presset og overfuset af efterforskere, forsvarere og dommere. Hvad vil du som leder gøre for at få problemet standset?
- Det her påbud har vi taget rigtig alvorligt, og det har givet anledning til selvransagelse. Det rammer direkte ned i anklageopgaverne og det samarbejde, vi har med andre. Vi mener, der skal være en ordentlig og respektfuld omgangstone blandt vores medarbejdere og samarbejdspartnere, der arbejder tæt sammen omkring de store straffesager.
Hvad kan du gøre?
- Jeg kan jo rejse spørgsmålet over for mine samarbejdspartnere, og det har jeg også gjort i den her sag. Både i mit eget system, Anklagemyndigheden, hos kollegerne og med retspræsidenten og forsvarsadvokater. Vi har internt haft en tæt dialog med efterforskerne i forhold til samarbejdsrelationerne.
Hvordan vil I rette op på arbejdsmiljøet?
- Vi har taget initiativ til psykologisk supervision af medarbejderne, og vi har også arrangeret temadage for medarbejderne, hvor vi skal diskutere, hvad vi kan gøre for at forbedre samarbejdet, løse arbejdspresset og blive bedre til at planlægning af arbejdet.
UDVID
I et andet eksempel i Arbejdstilsynets rapport fortæller en af dine medarbejdere, at vedkommende overvejer at tage en bagudgang i retten for at undgå at blive verbalt overfaldet af pårørende på vej ud.
De frygter også, at tilhørere og pårørende ser deres bil, når de kører væk efter et retsmøde. Hvad siger du til det?
- Som anklager står man jo ofte med nogle mennesker, der er meget påvirkede af det, der sker. Det kan være en meget voldsom oplevelse at være tiltalt og skulle for en dommer, og at der kører en straffesag mod en. Det vil være helt naturligt, at pårørende kan have det svært med den situation.
- Man kan ikke sige til de pårørende, at de ikke skal sige noget. Der kommer hele tiden meningsudvekslinger i retten.
Men undskyld mig. Det her handler om, at dine medarbejdere ikke tør at gå ud af en hovedindgang, og faktisk må søge mod andre udgange for ikke at blive verbalt overfaldet eller det, der er værre. Er dit svar til dine medarbejdere, at de bare må finde sig i det – for sådan er arbejdsvilkårene i retten?
- Sådan er det nogle gange. Vi har sat ind med nogle initiativer, så anklagerne er bedst muligt rustet til at håndtere de oplevelser, der kan opstå i retten.
Men er det et arbejdsvilkår, at de skal frygte for deres sikkerhed?
- Nej, det er det selvfølgelig ikke.
Men det er vel, du siger?
- Nej, det er sådan, du fortolker det. Hvis der er tale om en sag, hvor stemningen er truende, kan man jo få bevogtning på, og det vil der også være, lyder det fra Ida Sørensen.
UDVID
- Særlig Efterforskning Øst er en enhed under Københavns Politi, der varetager regional efterforskning i politikredsene i region øst.
- Det er typisk tung og kompleks efterforskning, der geografisk foregår i flere politikredse. Enheden efterforsker blandt andet sager, der er relateret til rocker- og bandekriminalitet og våbenkriminalitet.
- Særlig Efterforskning Øst består af en juristgruppe, der er ansat i anklagemyndigheden i efterforskningsenheden, og en efterforskergruppe.
- Juristgruppen består af 9 ansatte samt 2 ansatte, der er udlånt fra andre afdelinger.
- Efterforskergruppen er de seneste tre til fire år blevet opnormeret fra 50 til 160 medarbejdere.
- Juristerne skal lægge den overordnede retning for efterforskningsarbejdet, således at sagerne kan holde i retten og føre til domsfældelse.
- Særlig Efterforskning Øst og Særlig Efterforskning Vest (Vestdanmark) er erstatning for Task Force Indbrud, Task Force Øst og Task Force Vest, der blev nedlagt i 2017.
Kilder: Arbejdstilsynet/Særlig Efterforskning Øst
UDVID