Velfærdsstaten Danmark er blevet en boomerang, der rammer de svageste lige i ansigtet. Det sociale sikkerhedsnet, der skulle gribe folk, inden de rammer bunden, risikerer i stedet at stoppe dem, der forsøger at kravle op ad samfundsstigen.

Det mener Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank CEPOS.

I sin nye bog »Den retfærdige ulighed« argumenterer Martin Ågerup for at skære i kontanthjælpen og lade indvandrere og psykisk syge arbejde for 60 kroner i timen.

»Overførselsindkomsterne, heriblandt kontanthjælpen, er for høje. Det er selvfølgelig rart for dem, der får overførselsindkomst. Men det bidrager også til at holde folk fast på et lavere niveau, end de burde være på. De laveste lønninger så høje, at det er svært for for eksempel indvandrere eller psykisk syge at få et arbejde,« siger Martin Ågerup.

Giv lavere løn

Han henviser til, at indvandrere i USA får arbejde, selv om de taler sproget dårligt eller mangler uddannelse, fordi timelønnen er lavere end i Danmark. Det gør det lettere at starte fra bunden, mener Martin Ågerup.

»De jobs i Danmark, der giver 60-80 kroner i timen, varetages af børn. De er billig arbejdskraft som flaskedrenge, avisbude og kioskarbejdere. Det er synd, at de voksne ikke får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet til en lavere løn,« siger han.

Ifølge hans bog er tre gange så mange danskere på overførselsindkomst i dag som i 1970. Dermed risikerer velfærdssamfundet at nedarve arbejdsløshed fra forældre til deres børn i en negativ social arv.

Børn har det bedst i DK

Lars Olsen, forfatter til flere bøger om ulighed, er enig i, at børn af arbejdsløse har højere risiko for selv at blive arbejdsløse. Han mener dog, at det vil blive endnu værre for børnene at skære ned på kontanthjælpen.

»Det er noget vrøvl at påstå, at man kan afskaffe negativ social arv, hvis man skærer i overførselsindkomsterne. Vi ved, at børn har sværest ved at klatre op til toppen i de lande der har høj ulighed og et dårligt socialt sikkerhedsnet, blandt andet USA og England,« siger Lars Olsen. Han peger på undersøgelser om såkaldt social mobilitet, der måler hvor let det er for en person at arbejde sig op i samfundet.

»Børnene af den mand, der står på hotellet i USA og bærer din kuffert op, har dårligere chance for at komme videre i livet end de dårligst stillede i Danmark. Også selv om deres far har et arbejde,« siger Lars Olsen.

»Det lande, der har forsøgt sig med økonomiske incitamenter, er lykkedes et stykke af vejen med at få nogle i arbejde. Til gengæld har de fået udbredt fattigdom. Og det er blot en ny social arv, der så gives videre.«

Martin Ågerup mener dog ikke, at undersøgelserne beviser, at en høj overførselsindkomst giver høj social mobilitet.

»Faktisk siger undersøgelserne, at man netop ikke kan bruge overførselsindkomster til at bryde den sociale arv. Selvfølgelig skal overførselsindkomsterne ikke blive så lave, at de skaber fattigdom, men vi er langt fra dét niveau i Danmark. Vores overførselsindkomster er ret høje i international sammenligning,« siger Martin Ågerup.