Cykelrytteren Mark Cavendish bliver en af den danske OL-guldvinder Lasse Normans hårdeste konkurrenter i omnium ved VM på cykelbanen i London til marts.
Cavendish, som i sidste uge åbnede sin landevejssæson med samlet sejr i etapeløbet Tour of Qatar, skal køre både omnium og parløb ved VM.
I parløbet genoptager han makkerskabet med den tidligere Tour de France-vinder Bradley Wiggins. De to blev verdensmestre i parløb sammen i 2008.
Lasse Norman er regerende olympisk mester i omnium og er lige som Cavendish i gang med at vænne sig til cykelbanen igen efter en periode på landevejen.
Norman blev nummer to i den seneste World Cup i Hongkong - her blev Cavendish nummer fire. Franskmanden Thomas Boudat var stærkest i det afsluttende pointløb og tog sejren.
For både Lasse Norman og Mark Cavendish er det OL i Rio til august, som er det altoverskyggende mål.
Mens Lasse Norman også deltager på Danmarks hold i holdforfølgelsesløb, er Cavendish indtil videre ikke med på det britiske hold.
VM i banecykling bliver kørt på den olympiske cykelbane i London fra 2. til 6. marts.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.