”Skal jeg sige til min chef, at der er fejl i min løn og risikere at ødelægge stemningen på arbejdet?”

Sådan tænker mange butiksansatte, når de opdager, at de får for lidt i timeløn, pension eller bliver snydt for betaling for overarbejde.

For i de mindre butikker er det udbredt, at ansatte ikke vil gå til chefen og rette fejl - også selvom fejlen koster mange tusinde kroner.

”I mindst 10 procent af alle sager, vi opdager, vil medlemmet ikke føre sagen for få deres penge,” forklarer formand for HK Handel i Østjylland Cliff Præstegaard.

”Desværre får den store arbejdsløshed folk til at blive endnu mere bange,” siger han.

"Skide være med det"

Ingen ved i sagens natur, hvor mange fejl og snyd, der aldrig bliver rettet. Men HK fører hvert år 600 sager i Østjylland og 700 i København for butiksansatte.

Når hver 10. ikke ønsker at tage det op med chefen, bliver det landet over til tabte kroner for mange kassedamer og ekspedienter, der i forvejen hører til blandt de lavest lønnede i Danmark.

Når en ansat bliver snydt for nogle få timers overarbejde om ugen, kan over en årrække løbe op i 10.000-20.000 kroner. Men i en lille tøjbutik eller i et mindre supermarked arbejder chefen og de ansatte ofte tæt sammen i hverdagen. Og så kan det være rigtig svært at tage et problem om.

”Folk siger: Skide være med de 10.000 eller 25.000 kroner, for jeg vil hellere beholde mit arbejde og undgå at skabe dårlig stemning,” fortæller Cliff Præstegaard.

Et godt råd

Fejl i lønnen skyldes for det meste, at arbejdsgiverne i de små butikker ikke har styr på reglerne, der er mange og indviklede. Det vurderer arbejdsgivernes organisation Dansk Erhverv.

”Den frygt, der måtte være, tror og håber jeg, er ubegrundet. De fleste sager sker på grund af ren og skær uvidenhed om løn, ferie og pension, og dér bliver sagerne jo løst i al mindelighed,” siger underdirektør Charlotte Vester.

Hun opfordrer de ansatte til at tage fat om problemet så tidligt som muligt. For der er stor forskel på at skulle betale et par hundrede kroner mere om måneden, og så vente til problemet har hobet sig op - med det resultat, at arbejdsgiveren får et krav på mange tusinder af kroner.