Brandfolk i det centrale Oklahoma kæmpede mandag mod flammerne, efter søndagens forsøg på en kontrolleret markafbrænding pludselig udviklede sig til en skovbrand.
Husk at blive ven med Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu
De amerikanske myndigheder bekræfter, at mindst en person har mistet livet, og at flammerne desuden har opslugt mindst 60 hjem.
Branden skaber problemer omkring 55 kilometer nord for Oklahoma City, og høje temperaturer blandet med varm vind giver flammerne fordelagtige betingelser.
Myndighederne er nu i gang med at tage stilling til, om branden skal behandles som en kriminalsag eller som et hændeligt uheld.