Tip det rigtige VM-resultat i Avisen.dk's gratis tips-spil og vind gavekort: www.avisen.dk/vmspil
Hver dag trækker vi lod om 2 x gavekort på 250 kroner som frit kan vælges på sendentanke.dk
’Var det her de kedeligste 90 minutter i sportens historie.?’
Ikke fodboldens. Ikke VMs historie. Nej, hele sportens.
Det var VM-kampen mellem mægtige Frankrig og noget mindre Danmark, der blev talt om. Det var i The Guardins fodboldpodcast tirsdag aften efter, at Danmark havde kvalificieret sig til VMs 1/8-finale gennem at spille 0-0 mod Frankrig.
Og vist var det en af de mindst sindsoprivende fodboldkampe på en VM-scene i denne slutrunde og måske endnu længere. Vist var der kritik mod to hold, der begge kunne bruge det resultat til at komme videre til Vms mere afgørende kampe. Men Danmark havde også holdt et mandskab med nogle af verdens hurtigste, dyreste og på nogle områder dygtigste individualister fra at skabe ret mange chancer. Danmark havde nu gennemført 18 kampe i snart to år uden at tabe én kamp. Og Danmark var rimelig komfortabelt gået videre med masser af rum til at forbedre sig.
Så skulle man være kritisk – og blive beskyldt for at være topseedet til VM i brok i et land, der ikke havde kvalificeret sig videre fra en VM-slutrunde siden man slog selvsamme Frankrig ud i Japan-Korea i 2002. Altså for 16 siden.
Eller skulle man være glad – og blive beskyldt for at være en lalleglad klaphat, der kun kunne smile, mens den halve verden peb af Danmark og lavede internet-humor om sovende babyer og tør maling.
Vi prøvede på Mediano at give diskussionen nogle nuancer. At Danmark faktisk taktisk havde gennemført en flot og kontrolleret kamp. At Danmark havde været heldige i en ukontrolleret kamp mod Peru og havde forsømt en meget oplagt mulighed for at gøre arbejdet færdigt med et flittigt, men ganske ordinært arbejderhold fra Australien.
Det gik sådan set fint om, selv om dele af kommentar-sporet hurtigt udviklede sig til et af de der digitale mudderbade, der giver en lyst til at højtryksspule internettet for skældsord.
Jeg prøvede personligt at gengive budskaber fra folk, der påpegede, at vi var en nation af brokkerøve. Og blev så øvrigt omgående puttet i kassen ’lalleglad’ af frådende internet-krigere. Og det er en disciplin, danskerne i hvert fald er gode til. Vi er faktisk tæt på at blive vores egen lille trolle-hær. Slap af, Danmark. Solen skinner
Så fremhævede jeg nogle begavede synspunkter fra den anden side, og opdagede, at jeg bare stak hovedet op midt i en absurd skyttegravs-krig, som rakte langt ind i en diskussion om noget større. Måske om vores nationale egenart og selvopfattelse, uden at jeg helt ved, hvad den er for noget.
Men jeg ved, at sport og fodbold har været med til at ændre vores nationalkarakter i den forstand, at vi undervejs har givet os selv lov at være stolte. At vi måske alle har prøvet at strække os lidt og prøvet eller søgt en følelse af at være gode til noget. At vi kan noget.
Kom det efter 1984? Efter 1986? Eller først efter 1992? Flyttede Ulrik Wilbek noget, da han i en meget mindre idrætsgren – som vi i Danmark har ophøjet til en stor sport – turde sige højt, at vi var gode og godt kunne vinde noget?
Jeg ved det ikke, men de her ting har flyttet noget i os alle sammen. Ikke at det er derfor, at vi har globale kunstnere, musikere, forskere og skuespillere. Vi har altid haft nogen, der kunne blive svaner ud af ællinge-kuldet. Men sporten har skubbet på.
Men i denne mærkelige gryde er også – enten hos nogle eller et sted hos os alle sammen – en følelse af lettelse, når vi fejler. OK, så tillod vi idioter os lige at tro, at vi kan spille bold mod Modric og Rakatic fra Real Madrid og Barcelona, når vi har en mand, der lige har fået lov at rejse ud af Bremen.
Jeg kan næsten se reaktionen for mig. Og jeg håber selvfølgelig, at Thomas nu fra Dortmund pander den alle sammen af vejen.
Jeg har ikke facitlisten på noget af det her. Og min version af nuancerne er præcis lige så god eller dårlig som alle andre. Men giv dog for himlens skyld hinanden lov at have holdninger. Det er ikke bedre at kunne lide Chris Isaak end Bruce Springsteen, selv om undertegnedee kan have særdeles stærke holdninger til netop den diskussion. Det er smag. Og stil. Og så kan man lægge faglige nuancer ind imellem dem, når præstationer skal vurderes.
Fodbold er lidt på samme måde. Jeg kan efterhånden lide at se både Island og Horsens spille fodbold, fordi de gør noget konsekvent, tydeligt og kraftigt. Men jeg kan også lide at se Kroatien og Nordsjælland spille, når der er fart og fantasi i spillet.
Men jeg har nogle pointer, når du nu har været så flink at læse med hele vejen herned, som jeg gerne vil slå til lyd for.
1 De danske spillere og Åge Hareide bør acceptere, at man løber en risiko for et skidt eftermæle. Hvor fedt er det for eksempel for Polen, Adam Nawalka og hans spillere at være fra en fremragende generation af spillere, som verden og Europa bare aldrig kom til at elske. Som aldrig fik rigtig succes med landsholdet. Som aldrig begejstrede nogen. Og som forhåbentlig godt ved, at det kunne være blevet til mere. Polen røg lidt videre fra EM, blev slået ud til VM. Og verden var i bedste fald ligeglade.
2 At det er meget forskellige kampe, der er spilelt af Danmark under VM hidtil. Stram og konsekvent kamp mod Frankrig, let rystende og heldig kamp mod Peru og en fesen mellemvej mod Australien. Det dækker over en faglig vurdering, som i diskussion ofte bliver rodet sammen til en grå gryderet.
3 At vi husker, at regnestykket først kan gøres op, når det hele er slut. Tænk på 1998, et humpende gruppespil og en begejstrende forløsning mod Nigeria og Brasilien.
4 Og så, at vi danskere godt må tappe galden ud, inden vi går i krig med hinanden. Danmark er med til VM. Danmark er videre. Vi har noget at samles om. Og så kan vi vælge den lyse grå eller den lidt mørkere grå – og give rum til hinanden.
Livet er ikke så slemt.
Min egen personlige tone på gråskalaen i det hele: Jeg vil så gerne begejstes – uanset hvor langt det her hold når. Jeg nærmede mig i 20-25 minutter mod Australien. Jeg rejste mig i sædet i nogle minutter mod Frankrig. Men egentlig begejstret har jeg ikke prøvet at være af at se Danmark til dette VM. Endnu.