Vicedirektøren i Socialstyrelsen, Rikke Thoning, fralægger sig ikke ansvaret i den store svindelsag, hvor Britta Nielsen er sigtet for bedrageri for 121 millioner kroner.
Det siger hun til TV 2. Hun siger samtidig, at styrelsen har gjort alt, hvad den kan, for at stramme op, og at hun bliver i sin stilling.
- Jeg synes, at det er op til andre at vurdere, hvorvidt jeg skal være her som vicedirektør. Det er ikke mig, siger Rikke Thoning til tv-stationen.
I sidste uge slog børne- og socialminister Mai Mercado (K) fast, at der ikke vil blive fyret chefer i Socialstyrelsen.
Det skete på baggrund af Kammeradvokatens vurdering af, at der ikke er basis for at placere et tjenstligt ansvar i sagen.
Der er forsvundet 120,6 millioner kroner fra Socialstyrelsen i perioden 1993 til 2018.
Der er blevet svindlet for et større beløb end hidtil antaget i den såkaldte Britta-sag, hvor den tidligere ansatte hos Socialstyrelsen Britta Nielsen mistænkt for at have svindlet for 120,6 millioner kroner.
Her ses, hvordan beløbene fordeler sig i perioden 1993 til 2018:
- 2018: 0,1 million kroner.
- 2017: 0,4 millioner kroner.
- 2016: 5,6 millioner kroner.
- 2015: 1,1 million kroner.
- 2014: 7,3 millioner kroner.
- 2013: 14,5 millioner kroner.
- 2012: 12,9 millioner kroner.
- 2011: 10 millioner kroner.
- 2010: 17,1 million kroner.
- 2009: 9,9 millioner kroner.
- 2008: 8,9 millioner kroner.
- 2007: 10 millioner kroner.
- 2006: 4,7 millioner kroner.
- 2005: 4,5 millioner kroner.
- 2004: 4,3 millioner kroner.
- 2003: 1,7 millioner kroner.
- 2002: 1,5 millioner kroner.
- 2001: 0,5 millioner kroner.
- 2000: 0,5 millioner kroner.
- 1999: 0,4 millioner kroner.
- 1998: 0,3 millioner kroner.
- 1997: 0,7 millioner kroner.
- 1996: 0,9 millioner kroner.
- 1995: 0,8 millioner kroner.
- 1994: 1,5 millioner kroner.
- 1993: 0,9 millioner kroner.
Kilder: Børne- og Socialministeriet og Ritzau
UDVID 
Socialstyrelsen overtog ansvaret for at kontrollere området i 2015, mens svindlen kan dateres tilbage til 1993.
- Vi overtog området i august 2015, og siden har vi ryddet rigtig meget op. Vi har strammet forvaltningen, men denne sag viser selvfølgelig, at vi ikke er helt i mål. Jeg er ærgerlig over, at det først var i september 2018, vi fandt mistanke om svindel, siger vicedirektøren til TV 2.
Gennem årene har ansvaret for udbetaling af satspuljemidler ligget flere steder.
Ifølge TV 2 har ansvaret i tre perioder ligget i Socialministeriets departement (1994-1998, 2003-2007 og 2010-2015), mens det i kortere perioder har ligget i først Den Sociale Sikringsstyrelse (1999-2002), så i Sikringsstyrelsen (2008-2009) og siden 2015 i Socialstyrelsen.
Der er forsvundet 120,6 millioner kroner fra Socialstyrelsen. Kontrolsystem var for dårligt, viser rapporter.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har præsenteret konklusionerne af to eksterne undersøgelser i Britta-sagen.
Den ene viser, at der er forsvundet mindst 120,6 millioner kroner fra Socialstyrelsen. Det tidligere beløb var 111 millioner kroner i sagen, hvor Britta Nielsen, hendes tre børn og svigersøn er sigtet.
Undersøgelsen har skullet klarlægge, hvad der er sket, og hvordan det er foregået. Den er lavet af revisionsvirksomheden PwC.
Den anden undersøgelse er lavet af firmaet Kammeradvokaten, har skullet belyse, om der kan placeres et ansvar, hvilket ikke er sket.
Her følger et overblik over hovedkonklusionerne:
- Der har været misbrug af midler på 120,6 millioner kroner. Langt hovedparterne er sket i perioden 2003-2015. Det er sandsynligt, at svindlen er større.
- Størstedelen af udbetalingerne er sket ved, at der er oprettet fiktive projekter og foreninger, som har fået overført penge. Der er fundet 298 overførsler til seks konti i Danske Bank og Nordea.
- Undersøgelsen dækker perioden 1977-2018, hvor Britta Nielsen har arbejdet med offentlige tilskud i Socialstyrelsen eller andre steder i ministeriets system. Der er konstateret forhold tilbage til 1993, mens der årene før ikke er fundet noget. Data har dog været af dårlig kvalitet i perioden 1977-1993, og det kan derfor ikke udelukkes, at der også er blevet udbetalt uberettigede penge i de år.
- Den væsentligste årsag til, at misbruget kunne lade sig gøre, er, at Britta Nielsen både kunne ændre kontonumre for betalinger og lade pengene blive udbetalt. Det skyldes, at de funktioner ikke var opdelt i tilskudssystemet TAS.
- Svagheden i systemet har været gældende, siden TAS blevet taget i brug i 2008 og formentlig længere tilbage. Britta Nielsen har haft dyb indsigt i systemerne og har derfor angiveligt kunne skjule de meget omfattende overførsler.
- Det har ikke været muligt at placere et ansvar for, at svindlen ikke blev opdaget. I perioden 2000-2015 har der ikke været nok oplysninger til at kunne sige, om nogen skulle have opdaget det. For 2015-2018 er der nok oplysninger, men Kammeradvokaten vurderer ikke, at der er begået tjenesteforseelser blandt ansatte i Socialstyrelsen.
- Fra 2015 og frem har de forsvundne beløb været markant lavere end årene før, og det tyder på, at der sket en opstramning af kontrollerne i Socialstyrelsen.
Kilder: Børne- og Socialministeriet, PwC og Kammeradvokaten og Ritzau