EU-afstemningen, der har fået kælenavnet "Brexit", kan blive et historisk vendepunkt. Ikke kun for briterne og det europæiske samarbejde, men også for ligestillingen.

Meningsmålingerne har vist næsten dødt løb under hele valgkampen. Så det bliver tvivlerne og deres beslutning i sidste øjeblik, som kommer til at afgøre om Storbritannien bliver i EU eller ej. Og de fleste af tvivlerne er kvinder.

Det er der en grund til. Ifølge en sammenfatning af tværgående polls og surveyundersøgelser foretaget af Voxter, en demokratisk platform, der blandt andet foretager meningsmålinger, peger tendensen på, at kvinder i højere grad efterspørger dybdegående og nuanceret information, før de afgør, hvor de sætter deres endelige kryds. En information, som de ikke mener de har fået i valgkampen, som er gået heftigt for sig, men som samtidig er blevet kritiseret i flere medier, herunder BBC, the Times og the Guardian for at mangle substans og for at basere argumenterne på frygt. Både kampagnen for et forsat medlemskab af EU, remain, og kampagnen for at forlade EU, leave, er skræmmekampagner. Derfor har valgkampen fået det James Bond-klingende øgenavn - Project Fear.

En kvindetom debat

En af årsagerne til manglen på nuanceret og dybdegående information, som de kvindelige tvivlere efterspørger, er den skæve kønsfordeling i selve debatten. Udover manglende nuancering i den overordnede debat, er der også et fravær af kvindelige debattører. Det betyder noget for de kvindelige vælgere.

Det fremtrædende medlem af partiet Labour, Harriet Harman, har kritiseret manglen på kvinder i valgkampen. Hun har udtalt til International Business Times, at kvinder er direkte ekskluderet fra debatten. I en video til "medie-vagthunden" OfCom siger hun, at det er forkert kun at fokusere på, at leave- og remain-siden skal have lige meget taletid. En ligevægt af mænd og kvinder bør være en lige så høj prioritering i debatten. Mangel på kvindelige figurer kan derfor også påvirke de kvindelige vælgere, der i værste fald føler sig ekskluderede.

Dr Roberta Guerrina, der er ledende ekspert på EU og kønspolitik ved University of Surrey, er enig og fastslår i et interview, at debatten har været mandsdomineret "både i forhold til kampagnerne selv og de eksperter, der bliver brugt til at kommentere kampagnerne".

Hun konkluderer, at svaret på den skæve fordeling skal findes i, at EU anses som "high politics", der "ikke er noget for kvinder". Derfor fejler kampagnerne og kobler ikke økonomisk politik og social eksklusion. De legitimerer en politisk stil, der er "konfrontatorisk og udelukker kvinders stemmer" vurderer hun. Kampagnerne formår derfor hverken at repræsentere kvinder eller appellere til de kvindelige vælgere.

Nuanceret information - nej tak

Dr. Guerrina fortæller, at den mangelfulde information blandt andet skyldes, at politikere bruger enkle budskaber, de antager virker på kvinder. Hun siger, at politikere spiller på "følelsesmæssige kort", når de retter kampagner mod kvinder.

Frygt er også et virkemiddel, der bliver brugt til at høste stemmer blandt kvinder. Frygten for immigranter bruges særligt af de højreorienterede EU-modstandere som Nigel Farage, leder af UKIP (United Kingdom Independence Party), der har udtalt, at hvis remain-fløjen vinder, er resultatet "masse-sexovergreb" på britiske kvinder. Farage mener, at Storbritannien vil modtage flere immigranter ved fortsat at være medlem af EU, og der derfor vil der følge en massiv stigning i overgreb på grund af "kulturelle forskelle".

Et andet af højrefløjens argumenter for at melde sig ud er, at EU skader husmoderen og familien. Anna Firth, bagkvinden for "Women for Britain", en pro-leave organisation med konservative værdier, udtaler, at kvinder bør sætte krydset ved leave, fordi EU underminerer den offentlige sektor.

I hendes optik går det hårdest udover kvinder og mødre, fordi det er dem, der mærker konsekvenserne af nedskæringer på skolerne, og dem, der tager sig af familiens sundhed. Især når det kommer til den britiske folkeskole, ser hun en bedre fremtid for Storbritannien uden for EU. Hun mener, at EU er en anti-demokratisk institution, der underminerer den stemmeret, som de britiske kvinder kæmpede så hårdt for.

Talskvinde for nationalistpartiet UKIP og leave-tilhænger, Suzanne Evans, bakker op om påstanden og tilføjer, at mødre bør stemme leave, fordi det er i deres børns bedste interesse, og at det giver milliarder til den offentlige sektor, blandt andet fordi landet sparer medlemsbidraget til EU.

Der er dog ingen garanti for, som Anna Firth eller Suzanne Evans påstår, at et farvel til EU automatisk betyder flere penge til den offentlige sektor. Dr. Roberta Guerrina påpeger overfor KVINFO, at den mangelfulde information også skyldes, at ingen med sikkerhed kan vide, hvad konsekvenserne af en exit fra EU bliver for Storbritannien. Det afhænger af, hvordan regeringen prioriterer de penge, der bliver til overs.

Klare kvindespørgsmål

Hun understreger dog, at afstemningen uundgåeligt vil påvirke kvinders position i det offentlige rum og på arbejdsmarkedet. "Det er klart, at chok i den europæiske og britiske økonomi vil påvirke kvinder og mænd asymmetrisk", siger hun, og det er også med til at gøre Brexit til en feministisk problemstilling.

Om den siddende regering siger Dr. Guerrina, at den "i store træk har haft negativ indflydelse på kvinder og kvinders adgang til arbejdsmarkedet". Hun vurderer derudover, at Brexit-kampagnen generelt fejler ved at fokusere på eksempelvis mødre-identitet, da det ikke udfordrer den dominerende opfattelse af vejen til kvinders engagement i EU-Politik. "Derfor henvises kvindelige vælgere til sfæren af low politics", siger hun, hvilket kan forklare manglen på nuanceret EU-information.

På den venstreorienterede leave-fløj, er fokus ikke så meget på den traditionelle moderrolle men mere på EU som institution. Ligesom højrefløjen mener de, at EU har et demokratisk underskud, og samtidig ser de EU som en patriarkalsk union. De ser den som en bannerfører for sexisme, der efter feminist og journalist for the Times og the Guardian, Julie Burchills mening mangler et "ordentligt feministisk spark". Hun mener, at løbet er kørt, og at EU ikke kan ændres indefra. Derfor bør Storbritannien træde ud af unionen, skriver hun i et debatindlæg til the Spectator.

Ligestilling på remain-fløjen

Tilhængerne af at blive i EU frygter, at et exit vil betyde, at kvinder mister rettigheder helt generelt og i særdeleshed på arbejdsmarkedet. Uden EU, ville ligestillingen på det britiske arbejdsmarked have set betydeligt anderledes ud, lyder et af hovedargumenterne.

Dr Roberta Guerrina, fortæller til KVINFO, at mange af de britiske kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet har baggrund i EU-bestemmelser. Spørgsmålet er derfor, om regeringen vil forsøge at rulle nogle af rettighederne tilbage, og under alle omstændigheder forsvinder muligheden for at indklage sager for EU-domstolen i Luxembourg.

Om det siger Dr. Guerinna "at man roligt kan sige, de ledende kampagner ikke er de store fortalere for kvinders rettigheder. I det store hele har de ignoreret den her problemstilling og prioriteret mere følelsesmæssige argumenter, som eksempelvis arven fra Sufragetterne", og deres historiske kamp for stemmeret.

Derfor fylder konsekvenserne for de britiske kvinder på arbejdsmarkedet relativt lidt i debatten, og hun vurderer, at der set i forhold til den siddende regerings politik, muligvis ikke er udsigt til en bedring af kvinders rettigheder, hvis landet forlader EU.

Sårbare på arbejdsmarkedet

De venstre-orienterede remain-støtter argumenterer for, at en reform af unionen er mulig, og at EU er nødvendig for at beholde grundlæggende ligestillingsrettigheder.

Juraprofessor, Tamara Hervey fra the University of Sheffield, udtaler til KVINFO, at "EU-lov er en vigtig kilde til kvinders rettigheder. Ligeløn, ligebehandling på arbejdspladsen, ligebehandling i social sikkerhed og barsel" Hun tilføjer, at "EU-love er særligt vigtige for sårbare personer på arbejdspladsen, hvor kvinder er klart overrepræsenterede".

Hendes vurdering er også, at ud fra den britiske regerings tidligere lovgivningstiltag, er det usikkert, om disse rettigheder, der på nuværende tidspunkt er sikret af EU, vil blive erstattet af svagere bestemmelser.

I forhold til de økonomiske Brexit-konsekvenser, vurderer Hervey, at også de vil gå hårdest udover kvinder. Hun udtaler at "kvinder generelt er i mere sårbare positioner på arbejdsmarkedet". Hun begrunder argumentet med, at kvinder er overrepræsenterede blandt folk, der arbejder deltid, flekstid og i den sociale sektor, som Hervey vurderer, vil blive ramt hårdt uden de EU-love, der sikrer grundlæggende rettigheder og samhandel mellem unionslandene.

Brexitdebatten præget af frygt

Valgkampens slutspurt fik en tragisk drejning, da en mand i sidste uge dræbte Labour-parlamentsmedlem og politisk stjerneskud Jo Cox (41 år og mor til 2). Manden har højreradikale sympatier og er Brexit tilhænger. Han støtter derfor, i modsætning til Cox, et Storbritannien ude af EU. Gerningsmanden skød, knivstak og sparkede til slut den døende Cox, mens han råbte "Britain first" gentagende gange.

The Guardian beskriver Cox som et stort tab for britisk politik. Hun var dedikeret feminist, tidligere formand for Labours Women Network og har arbejdet hårdt for at få flere kvinder i det britiske parlament. Cox var ikke en stor profil i Brexit-debatten, men flere, heriblandt den konservative finansminister George Osborne, har koblet mordet til den splidskabende retorik, han mener, har domineret i Brexit-debatten. Retorikken har pustet til folks frygt og Osborne udtaler til NBC news, at han håber, at Cox' tragiske død giver grundlag for en mindre splidskabende debat.

Sofie Walker, der sammen med den dansk-britiske feminist, radiovært og komiker Sandi Toksvig har stiftet Women's Equality Party, stemmer i og udtaler, at hun håber distancen mellem de kritisable Brexit-debatter og befolkningen bliver mindre efter den tragiske hændelse.

I forhold til den store gruppe kvinde-tvivlere peger både Professor Hervery og Dr. Guerrina på, at vælgerne ikke nødvendigvis er mere i tvivl, men derimod mindre åbne om, hvad de planlægger at stemme. Dr. Guerrina siger, at kvinder generelt er mere "status quo" orienterede, hvilket betyder, at de er mere tilbøjelige til ikke at stemme for politiske forandringer. Det kan derfor betyde, at der er stemmer at hente for remain-fløjen. Om det er tilfældet, bliver afsløret torsdag d. 23. Juni, hvor den endelige afstemning om briternes fremtid i EU bliver afgjort.