For tredje gang på kun fire år mødes Chelsea og Liverpool i aften i Champions Leagues semifinale. Kedeligt? Måske, men væn dig bare til det.

Det er overhovedet ikke tilfældigt, at der i år er tre engelske hold i Champions Leagues semifinaler. Den engelske Premier League er nemlig store skridt foran de andre store europæiske ligaer.

»Jeg vil vædde på, at vi får en klar engelsk dominans de næste 10 år. Det vil undre mig, hvis der ikke i gennemsnit er mindst to engelske hold i Champions Leagues semifinaler,« siger fodboldøkonomen Jesper Jørgensen fra Deloitte.

Sportsøkonom Troels Troelsen ved CBS/Handelshøjskolen er helt enig.

»Read my lips: Der kommer et engelsk hold i finalen de næste fem år, og hvert andet år vil begge finalehold være engelske,« siger han.

29 millioner for en kamp

Forklaringen er simpel: Holdene i den engelske Premier League har indtægter, der er langt højere end klubber i Italien, Tyskland, Spanien og Frankrig.

Ud af de 20 europæiske klubber med størst omsætning er otte af dem engelske, og tallet er stigende.

»Som liga har de sat sig på flæsket. Premier League har med stor dygtighed forstået at kommercialisere fodbold med de mest gyldne tv-kontrakter, de mest moderne stadioner og det største salg af merchandise,« siger Jesper Jørgensen.

En billet, en pint øl og en gang fish & chips til knægten hver anden lørdag. Til hver eneste Premier League-kamp lægger hver tilskuer i gennemsnit 380 kroner i klubbernes pengekasse. Det gør en forskel, når mange af klubberne har over 40.000 tilskuere hver gang.

Manchester United, der topper hvad angår tilskuere med godt 75.000 til alle hjemmekampe, får omkring 29 millioner kroner i kassen, når der spilles på Old Trafford.

Til sammenligning bruger en spansk fan 246 kroner på en kampdag, en tysker 179 kroner, en italiener 164 kroner og en franskmand 119 kroner, viser en opgørelse fra Deloitte.

Samme tendens viser sig i tv-indtægterne.

Tv-seere forsvinder

Udviklingen betyder dog ikke, at vi har set det sidste til sydlandske giganter som Inter, Milan, Barcelona og Real Madrid.

De hører stadig til blandt de rigeste klubber i Europa blandt andet på grund af deres individuelle tv-aftaler.

Men de givtige tv-aftaler betyder, at den økonomiske afgrund mellem de største og de næststørste klubber vokser, og det går ud over ligaens kvalitet.

»De store klubber kan være ved at grave deres egen grav, som det er sket i Italien, hvor man som konsekvens nu vil lave fælles tv-aftaler. De store engelske klubber har også siddet og savlet over de tv-aftaler, de selv kunne lave. Men de har besindet sig, fordi det kan devaluere hele ligaen og på den måde skade dem selv på sigt,« siger Jesper Jørgensen, der ikke ser det store problem i, at de engelske hold har førertrøjen på økonomisk og sportsligt.

Det gør til gengæld Troels Troelsen. Han mener, at tv-seerne vil zappe væk fra Champions League, når det oftere og oftere er de samme 8-10 hold, som spiller de afgørende kampe i Champions League.

»Det generer os ikke endnu, men det kommer det til. Så sjovt er det ikke at se de samme hold igen og igen. Det er ikke længere ’ball game’, men ’money game’. Det svarer til at blive verdensmester i ridebanespring ved bare at købe den klart bedste hest og så klamre sig til den,« siger han.