Brasilien registrerede mandag 80.120 coronarelaterede dødsfald, mens landet stadig kæmper med at få pandemien under kontrol.
Det viser tal fra Johns Hopkins Universitet ifølge nyhedsbureauet AFP.
Dødstallet er firedoblet på bare to måneder, siden landet 21. maj passerede 20.000 coronarelaterede dødsfald.
Antallet af dødsfald i Brasilien er kun overgået af antallet i USA.
Tallet er langt højere
Det sydamerikanske land har på det seneste registreret mere end 1000 nye dødsfald om dagen, men mandag var det tal faldet en smule til 632.
I alt har Brasilien registreret 2.1 million smittede.
Eksperter siger, at undertestning af befolkningen sandsynligvis betyder, at det reelle antal smittede er langt højere.
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, der lige nu selv er smittet med coronavirus, har fået hård kritik for ikke at tage coronakrisen alvorligt nok siden pandemiens start.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP