Den nye boligaftale er en stor gavebutik for andelsboligforeningerne.
Det vurderer boligøkonom Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.
- Det er en gavebutik uden sidestykke, siger han.
Der er mange ting, som er gode for andelsforeningerne, mener Curt Liliegreen.
En af dem er et værn mod, at man kan omgå den såkaldte tilbudspligt, når en udlejningsejendom sælges.
- Så kunne lejerne ikke få boligerne tilbudt som andelsboliger. Det står der nu direkte, at der skrides ind overfor. Det er en kæmpe sejr. En principsag for andelssektoren, siger han.
Også direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF, Jan Hansen er glad for aftalen.
- Vi kan se, at man fra politisk hold har lavet en aftale, som er et rigtig godt værn for, at der ikke skal komme negative konsekvenser for dem, der bor i andelsboliger, siger han.
I aftalen er politikerne blandt andet enige om at drøfte forholdene for andelsboligerne på ny, hvis der senere skulle opstå "utilsigtede konsekvenser, herunder at andelsboligforeninger skulle komme i økonomiske vanskeligheder som følge af ændringerne".
Der nedsættes som følge af aftalen også et udvalg, som skal se på mulige ændringer af finansieringsreglerne for andelsboliger. Det skal være klar med en rapport i slutningen af 2020.
Curt Liliegreen forklarer, at det i dag kan være et problem for folk at leve op til kravet om en udbetaling på fem procent på grund af den måde, man beregner det på.
- Det betyder, at de fem procent i udbetaling er blevet så meget, at det presser almindelige mennesker ud af markedet, siger Liliegreen.
Han peger desuden på, at andelsforeningerne stiller krav om en tilslutning på mindst fire femtedele ved en generalforsamling, hvis foreningen skal kunne opløses.
Det skal modvirke et øget pres på andelsboligforeningerne til at lade sig opløse på baggrund af uopfordrede købstilbud fra investorer, der vil gøre ejendommene til udlejningsejendomme.
Den nye boligaftale har til mål at gribe ind over for især udenlandske boligspekulanter, der opkøber lejeboliger i København og sætter huslejen op.
Konkret vil et flertal i Folketinget indføre en karensperiode, så boligudlejere fremover skal vente fem år, før de kan sætte huslejen op efter renovering af lejeboliger. Ventetiden skal sætte en stopper for kortsigtet spekulation.
Og aftalen ønsker at sikre, at karensperioden ikke skal påvirke andelsboligforeningerne.
Derfor gælder karensperioden ikke, hvis en andelsboligforening omdannes til udlejningsejendom. Det betyder ifølge aftalen, at andelsboligerne ved vurderinger friholdes et værditab som følge af karensperioden.
/ritzau/