Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
POLITIKERNE FRA DE GAMLE magtpartier havde nærmest våde øjne, da de fremlagde deres nye forsvarsforlig. De fremhævede hver især deres egne resultater, som om de havde sikret verden evig fred på jord, stoppet al terrorisme og sikret plus på betalingsbalancen.
Det bemærkelsesværdige ved forsvarsforliget er, at de gamle magtpartier altid kan finde penge til krig og militær. 12 milliarder kroner over de næste seks år. En stigning på 20 procent. Men de samme partier kan aldrig finde penge til velfærd.
Da de gamle magtpartier besluttede, at Danmark skulle købe 27 nye kampfly til 20 mia. kr. i indkøbspris og 56,4 mia. kr. i levetidsomkostninger, påstod de, at det ikke ville betyde færre penge til velfærd. Men hvor kom pengene så fra?
Logikken hos de gamle magtpartier er, at man altid skal have et stærkt forsvar, men ikke et stærkt velfærdssamfund. De gamle magtpartier tror nemlig på, at demokrati og frihed skabes for enden af et geværløb. Erfaringerne fra både Irak- og Afghanistan-krigene eksisterer ikke i forsvarsforligskredsen. Tværtimod. Ifølge deres verdensforståelse er krig lig med fred.
TÆNK, HVIS Lars Løkke Rasmussen sagde, at den voksende ulighed er en reel trussel. Derfor øges kommunerne og regionernes budgetter med 20 procent de næste seks år.
Tænk, hvis Kristian Thulesen Dahl sagde, at den voksende ulighed er en reel trussel. Derfor øges kommunerne og regionernes budgetter med 20 procent de næste seks år.
Tænk, hvis Mette Frederiksen sagde, at den voksende ulighed er en reel trussel. Derfor øges kommunernes og regionernes budgetter med 20 procent de næste seks år. Men ingen af dem sagde det.
Tænk, hvis Lars, Kristian og Mette valgte at prioritere velfærden på samme måde som militæret efter 10 års finanskrise med endeløse velfærdsnedskæringer og elendige overenskomster for alle lønarbejdere i den private og offentlige sektor.
DET ER IKKE, FORDI Lars, Kristian og Mette ikke ved, at der er penge nok i det danske samfund. Både Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har nemlig stået bag skattelettelser for mere end 52 milliarder kroner de seneste 15 år. Hverken Lars, Kristian eller Mette ser ud til at ønske sig et Danmark i balance. Og det nye forsvarsforlig slår en fed streg under, at de gamle magtpartier er 100 procent enige om, at udviklingen med den voksende ulighed i indkomster de seneste 25 år skal fortsætte.
Forsvarsforligskredsen slår fast, at de gamle magtpartier er overklassens, erhvervslivets, skattelettelsernes og militærets bedste venner.
Alligevel er det tankevækkende, at Socialdemokratiet ikke mener, de kan love at bruge 700 millioner kroner på at afskaffe kontanthjælpsloftet efter næste valg, men godt kan finde 12 milliarder kroner til militæret over de næste seks år.
KONSEKVENSERNE AF FORSVARSFORLIGET er nemlig, at de gamle magtpartier har besluttet at tage fem milliarder kroner fra velfærden for at bruge dem på kampfly, missiler og kampvogne. For de penge kunne kommunerne og regionerne have ansat mellem 10.000 til 15.000 flere pædagoger, skolelærere, sosu’ere, HK’ere og sygeplejersker. Pengene er taget fra det såkaldte økonomiske råderum, som de gamle magtpartier lovede skulle bruges til velfærd, når der kom flere med behov for hjælp. I stedet får vi krudt, kugler og kanoner.
Samlet set har kommunerne måttet forringe deres udgifter til service (velfærd) med 8,3 mia. kr. siden 2010. Der er udover de store reduktioner i udgifter til service tale om besparelser maskeret som effektiviseringer. Her er sparet 17 ½ mia. kr. siden 2007, og alene siden 2011 er der sparet 13 ½ mia. kr.
Nedskæringer og mindre forbrug har ført til, at der er markant færre hænder til at løse et stigende antal opgaver i kommunerne. Siden 2010 er der blevet knapt 35.700 færre fuldtidsansatte til at løse opgaverne. Det svarer til en nedgang på hele 7,9 procent af antallet af ansatte, hvilket må betegnes som et markant fald.
MEN ER DER NOGEN, der tror, at Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen vil øge kommunerne og regionernes budgetter med 20 procent de næste seks år? Eller blot to procent hvert år de næste seks år? Nej vel. Når kommunerne og regionerne skal forhandle økonomiaftale med regeringen i juni, vil resultatet blive endnu en økonomiaftale, der leverer søm til velfærdssamfundets ligkiste og med velfærdsnedskæringer, stigende ulighed og brutalisering af arbejdsmiljøet som resultat.
Det nye forsvarsforlig er historien om et forudsigeligt resultat. De gamle magtpartier: Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står sammen i tykt og tyndt, når det kommer til at varetage de rige, de magtfulde og militæriske interesser. Interesser der altid står i modsætning, til velfærd, lighed og demokrati.
Men den eneste, som de gamle magtpartier ikke kommer til at høre en eneste kritisk bemærkning fra, er USAs præsident Donald Trump. For det nye forsvarsforlig er vand på hans mølle. Man fristes til at citere ordsproget: Vis mig dine venner, og jeg skal fortælle, hvem du er …
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.