Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
KÆRE FOLKEVALGTE TILLIDSREPRÆSENTANTER. I er blevet valgt, fordi et større eller mindre antal danskere har haft tillid til jer. Nogle af jer er valgt af jeres parti, og nogle af jer er valgt i mangel af bedre, eller som det mindste onde. Uanset hvordan man vender og drejer det, så sidder I med et tillidsvotum fra en gruppe voksne danskere.
I må være klar over, at I er valgt i en næsten demokratisk proces, fordi vælgerne forventer, at I overholder love og traditioner. At I holder det i hævd, som den danske befolkning har kæmpet for i godt 100 år.
Den tillid har I efterhånden så svært ved at honorere, at man næsten kun kan tale om ond vilje. Det er nærliggende at tro, at I gør det, fordi I aldrig har haft lyst til andet.
DERFOR HAR I UDPEGET en formand for folketinget med en højesteretsdom for racisme. Derfor har I valgt at samarbejde med et parti, hvis politik og adfærd mildest talt er i modstrid med den danske ånd, til trods for at partiet svøber sig i Dannebrog. I har folketingsmedlemmer, der er valgt af danskere med behov for uddannelse og dannelse være den lille gruppe, som har formet og fortsat vil forme landets politik.
Jeres svigt overfor det tilkæmpede og alt det, som er opnået ved afsavn og hårdt arbejde, er voldsomt … ja nærmest uhyggeligt.
Det nuværende regeringsparti har en statsminister, som helt fra sin ungdom har haft svært ved at holde fingrene fra fælleskassen og ved at betale enhver sit. Denne statsminister sammenlagde i huj og hast nogle kommuner, så prisen for hans partifælles underholdende tilgang til borgmesterposten og kommunens penge, kunne fordeles på andre kommuner. Politiet, som vi kender det, blev nedlagt og gjort til zombier i fæstninger langt væk fra befolkningen, med omkostninger som borgerne må betale dagligt.
Den kommende statsminister har sammen med den forrige regering nedlagt al social velfærd, ødelagt beskyttelsen for syge, og forringet vilkårene for uddannelse helt fra skoleplan og der er indført tvangsarbejde i hele landet, og råderummet for gangstere er blevet kolossalt.
NU TOPPER LANDETS JUSTITSMINISTER med at ville sætte militæret ind og udføre politiopgaver. Vi skal altså til at se manglende politi i gaderne afløst af soldater. Samtidig sætter det fraværende politi, som står ved den dansk-tyske grænse og en synagoge i København, papskilte op ved vejene, for at få os til at opføre os ordentligt i trafikken. Er der slet ikke nogen af jer, som kan mærke, hvor galt det er?
I er ikke den tillid værdig, som I har fået, og I forvalter jeres ombud så ringe, at I burde kendes uværdige til at sidde i tinget. Det sker ikke. Naturligvis ikke. Det har I selv sørget for.
I FINANSIERER JERES OVERGREB på fællesskabet og velfærdssamfundet gennem tvangsudskrivelser af partistøtte og hemmelige donationer fra de rigeste, som naturligvis forventer tjenester til gengæld, og I har stort set umuliggjort nye partier/løsgængere at komme i Folketinget … endsige blive opstillet. I har udpeget en undervisningsminister og en transportminister, som tilsammen har cirka halvdelen af de stemmer en løsgænger skal have for at komme i folketinget.
Pressen får millioner, vel at mærke ikke hele pressekorpset, kun den del I synes skal have. I sælger fælleseje til private for at få et hyggejob – og man kan med god ret mene, at der er lidt hyggebestikkelse i det. Ligesom det er rart, at pressen og I selv er kolleger på samme arbejdsplads. Lidt på samme måde som Politiet og Loyal to Familia kunne være meget bedre til at forstå hinanden, hvis de delte kantine og klublokaler.
DET VIRKER, SOM OM I slet ikke har skam i livet, mens I kører landet i sænk. Nogle af jer vil forsvare jer med noget med nødvendighed og budgetter. Men I har slet, slet, slet ikke forstået, hvad et fællesskab koster. Det drives ikke som en købmandsforretning, men som en baby, der skal have al den mad, der er nødvendig for at kunne vokse og trives og blive sund og dygtig nok til at bære arven videre.
Der sidder nogle af jer i folketinget, som af en eller flere grunde ikke fortjener at blive ramt af mine ord. I ved selv hvem I er, og I kan bare nøjes med at give mig ret.
Venlig hilsen
Johnny Larsen
Borger i et døende demokrati.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.