Jan Andreasen er HF-lærer og studievejleder på Frederiksberg HF. Og medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.
Jan har kæmpet for folkeskolen i mange år. Han har været skolebestyrelsesformand på Nørrebro og medstifter af Forældreforeningen Brug Folkeskolen.
Politikernes reform-amok kan give ham gåsehud. Og hans foretrukne skydeskive har i de senere års debat været folkeskolereformen og uddannelseseliten.
Jan blogger om samfundsforhold af enhver slags, med uddannelse og ungdomskultur som hans spidskompetance.
IKKE SÅ MÆRKELIGT at de curlingforældre - der i disse dage brokker sig over Roskilde Festivalen - vækker vild forargelse. For helt ærligt, er der noget mere irriterende end curlingforældre - og deres curlingbørn?
Curlingbørnene fylder vildt meget overalt, hvor de kommer. De skal – som bekendt - hele tiden have opmærksomhed. Det er de jo vant til hjemmefra.
Og så er der konstant konflikter og problemer i forhold til de andre børn, som de voksne konstant skal hjælpe med at løse. Det gælder: i skolen, på fritidshjemmet, til børnefødselsdage, når børnene har dem på besøg, i fodboldklubben osv., osv.
OVERALT HVOR CURLINGBØRNENE – og deres forældre – kommer, skaber de problemer.
Og nu stjæler de altså også alle overskrifterne, her i dagene før det for alvor går løs i Roskilde. Må vi være her!
I dag, kan man groft sagt sige, at danske forældre opdrager – eller undlader at opdrage - deres børn på tre forskellige måder:
1) CURLINGFORÆLDRENE, der overbeskytter deres børn. Børnene får ikke lov til at stå på egne ben. Forældrene overtager børnenes liv. Stakkels børn, siger man bare. For curlingbørnene får ikke lov til at drage deres egne erfaringer - og stå på egne ben. For det meste er curlingbørnene – og deres forældre - en pestilens for omgivelserne. Og mange curlingbørn kan se frem til en problemfyldt tilværelse - også senere i livet.
2) NORMALE FORÆLDRE, der tager opdragelsen af deres børn alvorligt. Forældrene betragter ikke opdragelse som et fy-ord, der blev skyllet ud med badevandet i 1970’erne. Tværtimod. Opdragelse er lige så vigtig for børnene, som at de får en uddannelse. Børnene skal lære hvordan man begår sig i et fællesskab, så der er plads til alle.
3) LAISSEZ-FAIRE FORÆLDRENE, der lader alting stå til. Forældrenes opmærksomhed er alle andre steder end på børnene, der bare får lov til at passe sig selv. Ingen opdragelse. No nothing. Børnene sejler ofte - dybt ulykkelige - rundt i tilværelsen. Disse børn/unge møder jeg flere og flere af i studievejledningen. Og de kommer bestemt ikke kun fra de lavere sociale lag i samfundet. Der er også mange karriere- og akademikerforældre iblandt. Disse børn og unge, er dem, der trives dårligst i dag.
TIDLIGERE VAR GRUPPEN af såkaldt normale familier totalt dominerende. Det var også dengang, der var betydelig konsensus omkring folkeskolen og familielivet i samfundet.
Sådan er det ikke mere. I dag er der betydeligt flere curling– og laissez-faire familier. Og det skaber selvsagt mange flere konflikter. Nu også i kampen om teltpladserne på Roskilde Festivalen. (Jeg kan i øvrigt berette, at begge mine piger (døtre) på Festivalen, har sendt SMS, hvor de klager over det dårlige vejr. Til gengæld har de fået super teltpladser!)
I virkeligheden er der ikke voldsomt mange curlingbørn, når det kommer til stykket – selv om der er blevet flere. Men problemet er altså, at de få fylder sindssygt meget. Og det er absolut ikke på den gode måde.
DET ER SYND FOR CURLINGBØRNENE, at forældrene stjæler deres liv og ikke lader børnene og de unge leve deres eget liv.
Og så er vi i øvrigt nok mange, der mener, at curlingforældrene skulle se at tage sig sammen. Og finde på noget mere fornuftigt at bruge deres tid på.
Lad de unge blive voksne.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.