Cliff Kaltoft er sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder (LVS). Gennem godt 20 år har han rådgivet skiftende regeringer om samfundets udsatte. LVS arbejder for at styrke socialt udsattes muligheder for forandring. Med kampagnen Den Gode Historie vil LVS indsamle 1000 positive vendepunktshistorier og derved illustrere, at det gode liv er opnåeligt med den rette hjælp - selv for de mest udsatte mennesker.
ET GAMMELT KINESISK ordsprog siger: ”Sæt dig ned på det samme sted i tyve år, og du vil se hele verden gå forbi”.
I går var det tyve år siden, at Landsforeningen af VæreSteder (LVS) blev stiftet af ti ledere af nogle dengang både nyskabende og fællesskabende væresteder, der var opstået i midten af 90’erne. Det er værd at huske på, hvor nyskabende, værestederne faktisk var dengang. De ti stiftende ledere havde været banebrydende og havde vist, hvordan fællesskaber kunne skabe forandringer for socialt udsatte - fortrinsvis nuværende og tidligere stofafhængige. Stederne byggede på ideen om at inddrage brugerne og derigennem gøre socialt udsatte til medspillere og ikke modspillere i både deres eget liv og i forhold til samfundet.
VÆRESTEDERNE LEVEREDE løsninger på de nye udfordringer, som især den store gruppe af stofafhængige, der var opstået siden halvfjerdserne, havde skabt. Det var en gruppe socialt udsatte, der ellers trak overskrifter som: ”narkopolitikken har slået fejl”, ”behandling virker ikke”, ”én gang narkoman – altid narkoman”, og den almindelige tilgang til denne gruppe begrænsede sig til afkriminalisering og ”harm reduction”.
Værestedernes brugerinddragelse og tro på forandring repræsenterede et modsvar til disse overskrifter og til den almindelige opgivenhed overfor disse mennesker. Et modsvar, der virkede, og som skabte nye perspektiver og vendepunkter for socialt udsatte.
VI ER STOLTE OVER, at vi sammen med landets væresteder i 20 år har været med til at sætte fokus på, at den gode historie findes, på vigtigheden af at inddrage brugerne, og at små skridt kan føre til et vendepunkt. At insistere på, at socialt udsatte mennesker skal have et fællesskab med muligheder for blandt andet at dyrke idræt.
I de 20 år, vi har eksisteret, har vi aldrig været bange for at gå nye veje, men det har altid været i dyb respekt for brugernes behov for værestederne som et fast holdepunkt, hvor der ikke hele tiden sker noget nyt, og en viden om at der ikke er nogle quick fixes, men at det derimod handler om det lange seje træk.
Det har ikke altid været nemt på et puljefinansieret område, hvor ideen helst skal være både nytænkende og evidensbaseret, og samtidig skal vise rigtig gode resultater i løbet af ganske få år.
Efter tyve år har jeg muligvis ikke set hele verden gå forbi, men jeg har set meget, og jeg har til tider haft anledning til hjertesuk. Mangfoldige og skiftende politiske strategier, handleplaner, retningslinjer og tiltag har tilsammen vekslet mellem udvikling og afvikling. Som et pendul, der svinger frem og tilbage mellem harm reduction og behandling; mellem kriminalisering og afkriminalisering: mellem fire, fem forskellige ressortområder, der skiftevis dømmer det inde eller ude afhængigt af blandt andet høj- og lavkonjunkturer og høj- og lavvande i de årlige satspuljer.
MEN PÅ TRODS AF, at blid medvind fra omverdenen jævnligt bliver til strid modvind, holder værestederne fast i troen på forandring gennem fællesskaber. Det gør vi fordi, vi kan se det virker. Hver dag opnår socialt udsatte vendepunkter i deres tilværelse, som giver dem en fornyet tro på, at man kan komme ud af udsatheden og videre i tilværelsen.
Jeg er sikker på, at vi endnu ikke har udfoldet det potentiale, som værestederne og deres tilgang repræsenterer, men værestederne er fortsat det stabile og sikre holdepunkt for en stor del af Danmarks udsatte mennesker, på trods af skiftende tilgange og politiske penduler. Den gode historie er nemlig ikke til at holde nede, og håb er noget, der fundamentalt lever i os alle. Hvor ville det dog bare være dejligt, hvis den gode historie fik lidt medløb, og ikke skulle skabes på trods af usikkerhed og næsten umenneskelige uoverstigelige barrierer.
Med et håb om, at pendulet snart svinger permanent i den rigtige retning, fortsætter vi kampen for de socialt udsatte og værestederne.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.