Af Lisbeth Riisager Henriksen
SE ALLE BLOGINDLÆG
SOM JEG TIDLIGERE HAR BESKREVET i mine blogindlæg her på Avisen.dk 26. juni, 7. juli og 22. september 2017, spiller måltal for maks-tilkendelser af førtidspension en vigtig rolle i reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012.
Det stod i den aftale, som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) indgik med forligskredsen, og det stod i reformens lovbemærkninger. Og man regnede baglæns, så man fandt ud af, hvor få førtidspensioner, der skulle tilkendes, for at man kunne opnå de aftalte milliardbesparelser. Med andre ord satte man politisk kvoter på, hvor mange af de syge med nul arbejdsevne, som man fremadrettet ville sikre en førtidspension.
At det virkelig forholder sig således, sandsynliggjorde jeg i mit
indlæg den 22. september, hvor jeg fremlagde de beskæftigelsespolitiske mål for førtidspension og en oversigt over en række kommuners konkrete måltal for og realiserede antal tilkendte førtidspensioner fra 2013-2016, som jeg havde gravet frem.
I de fleste tilfælde havde man tilkendt færre eller betydeligt færre førtidspensioner end måltallet for de pågældende kommuner og år.
Derfor fandt jeg grund til at konkludere, at reformen med daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen blev lagt an til at blive administreret som en kvoteordning - og også reelt er blevet det.
I SLUTNINGEN AF AUGUST MÅNED stillede Folketingets beskæftigelsesudvalg beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en række spørgsmål om denne målstyring af reformen på baggrund af ønske fra beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (EL). Det var spørgsmålene BEU Alm. del nr. 558-565.
Nu har ministeren svaret på spørgsmål nr. 558. Han skriver blandt andet:
"Det er korrekt, at det i aftaleteksten til reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 og af lovbemærkningerne fremgår, at der skal udarbejdes måltal for udviklingen på reformområdet.
Jeg kan oplyse, at forligskredsen i 2014 blev enig om ikke længere at anvende statistiske måltal for de enkelte ordninger til at følge op på reformen.
Forligskredsen blev i stedet enig om at følge systematisk op på reformen via en række indikatorer, der samlet set kan give et billede af, hvorvidt reformen er på sporet og lever op til det, der var intentionen. Det blev i den sammenhæng aftalt, at der ikke skulle fastsættes specifikke kvantitative vejledende måltal for de enkelte ordninger."
HAN INDRØMMER ALTSÅ, at man for 2013-2014 anvendte kvantitative måltal for nytilkendelser førtidspension. Men han svarer ikke på de øvrige spørgsmål nr. 559-565, men henviser blot til ovenstående svar, selvom spørgsmålene handler om vidt forskellige sider af målstyringen.
Jeg føler mig ikke særligt overbevist af dette svar. Føler mig ikke overbevist om, at man helt har lagt måltallene på hylden fra 2015 (måltal besluttes et år forud). Hvad er det, der var "intentionen" med reformen, hvis det ikke stadigvæk er, at "færre skal tilkendes førtidspension"? Og hvordan kan man sigte efter et sådant mål uden at sætte en eller anden form for tal på?
Tilbage står i al fald, at der stadig er kommuner, der benytter måltal og tilsyneladende administrerer reformen som en kvoteordning (jf. min oversigt i indlægget 22. september 2017 over måltal og tilkendte førtidspensioner). Det er det, jeg ser og hører. Det harmonerer ikke med den omgang håndvask, som ministeren leverer.
Og uanset at beskæftigelsesministeren hævder, at man ikke længere bruger kvoter for førtidspension, så skylder han og forligskredsen de syge borgere og den øvrige befolkning en forklaring på, at man i mindst to år bevidst begrænsede retten til førtidspension for personer uden arbejdsevne.
DET KAN MAN IKKE BARE SLÅ EN STREG OVER ved at sige, at man ikke længere gør sådan. For retssikkerheden er blevet krænket for tusinder af meget syge mennesker uden nogen arbejdsevne. De har lidt stor skade derved.
Det skal bekendes. Og ministeren og forligskredsen skal sikre, at der ikke fortsat sættes kommunale kvoter for førtidspension - eller noget, der ligner.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning.
Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier,
så send en mail til tip@avisen.dk.
Om Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).
Denne blog er et indspark i samfundsdebatten med særligt fokus på forhold, der berører syge mennesker og mennesker med handicap. Den handler om socialpolitik, beskæftigelsespolitik, og sundheds- og handicappolitik.