Kunne vi for en gang skyld ikke starte med at hjælpe hinanden, skriver blogger Erik Østenkær.
Erik Østenkjær Dipl. Psych. MFCC, mentaltræneren der har været sparringspartner for eliteidrætsudøvere indenfor 28 sportsgrene i 21 lande. Erik er forfatter, foredragsholder, musiker og kunstmaler.
Erik har tidligere været forstander og behandlingsleder for unge med svære psykiske og sociale problemer. Jeg opfatter mig selv som anarkisten der der ikke tror på magt, men på åbenhed, nærvær, samt brænder for tanken om at skabe et mentalt sundt samfund.
HVOR KAN jeg godt forstå Anders Lund Madsen og hans kvalme med hensyn til Danmarks indsamlingen!
Nu ved jeg ikke, om det helt er af samme grunde som ham, men jeg har i mange år afholdt mig fra at støtte disse indsamlinger og koncentreret mig om at hjælpe det bedste, jeg kunne, i forhold til de borgere, der er i nød i vort eget land.
For mig er det et paradoks, at vi bruger 60 milliarder til, at vi nu skal have 4000 mand, vi kan sende rundt i verden for at dræbe andre landes indbyggere og bombe deres lande tilbage til stenalderen, hvorefter vi kan sende røde kors ud eller hjælpe ved at bygge cementfabrikker, og hvad ved jeg for de penge, som vi har samlet ved et sådan show, eller som vi rask giver væk til som bistand til de selvsamme lande.
Det er i den grad kvalmende at tænke på, at samtidig med at vi bomber og slår ihjel, kommer vi med nødhjælpsrationer og lægehjælp. Fy for den lede, ikke noget jeg vil bidrage til, og jeg fatter ikke at man kan få Danmarks befolkning lullet ind i et sådan show hvert år, blot fordi en tv-station står bag og en lang række kendisser sætter sig i umoralens stole for at stikke hånden ned i din tegnebog for på den måde at udviske alle tanke om det, vi rent faktisk gør i alle disse lande. Vores undertrykkelse med manglende samhandel, manglende reelle investeringer og hjælp til at komme på fode.
ALT IMENS dette sker, lever du og jeg i et samfund, hvor vi ikke er i stand til at tage os af alle de børn og unge, der lider under vores livstil, her er en meget kort version af, hvad og hvordan det står til med det mentale helbred i Danmark. Det vi burde tage os af.
”Mentalt helbred er ligesom fysisk helbred et væsentligt fundament for at sikre individers trivsel, arbejdsevne og overlevelse på kort og lang sigt. Undersøgelser peger på, at børn og unge har fået dårligere mentalt helbred, blandt andet afspejlet i et øget antal unge, der forsøger selvmord og et øget medicinforbrug blandt børn og unge. Langt de fleste psykiske lidelser debuterer i ungdomsårene. Dette gælder f.eks. for emotionelle lidelser som depression og angst. Der er desuden for langt de fleste symptomer og lidelser en udtalt social slagside med hensyn til dårligt mentalt helbred.”
Hvad har det med Danmarksindsamlingen at gøre? Jo, så længe vi lukke øjnene for dem, der i vores eget samfund har det svært, så længe vi ikke ønsker at se vore egne mangler i øjnene, så længe vil vi efter min mening ikke være egnede til at gå ud i verden og påstå, at vi kan hjælpe med noget som helst. Her er lidt af det vi lukke øjnene for:
- Hjemløse i Danmark 2017 ca. 6.635, se ud af vinduet og spørg dig selv om du kunne overleve i det klima?
- Ensomhed Mellem 5-18 % af børn og unge i Danmark føler sig ensomme!
- Selvskade undersøgelser viser, at mellem 20-25 % af unge har prøvet at skade sig selv.
- ADHD regnes for at være den hyppigste børnepsykiatriske diagnose 2- 5% af vore unge, husk diagnosen er ikke en sygdom men et symptom på vores livstil båret af en medborger.
- Autisme og OCD eller det vi kalder adfærdsforstyrrelser fra 0.5 til 14% alt efter alder og køn.
- Spiseproblemer fra 05% til 4% af vore unge alt efter alder og køn.
(Hentet fra Vidensrådet for forebyggelse og Danmarks statistik)
Alle disse diagnoser, som bare er et meget lille udpluk, er efter min mening udelukkende til for, at vi i samfundet kan fralægge os ansvaret for de sygdomme, vores livstil påfører børn unge og for den sag skyld også voksne.
JEG KUNNE sagtens blive ved. Der er nok at se til i vores eget lille velfærdssamfund, og det er så beskæmmende, at vi ikke gør noget for dem, der er os nærmest, men det er måske ikke så eksotisk som at være med i et show på TV, hvor det drejer sig om mennesker af en helt anden hudfarve fra en helt anden kultur.
Dem der skal sove i kulden, dem der mangler en sengeplads i psykiatrien eller dem der må sove på et herberg, i stedet for at samle ind til alle disse organisationer med deres mange omkostninger både på løn og transport med risikoen for at det hele falder i hænderne på nogle korrupte politikkere i de pågældende lande. Danmarks indsamlingen burde efter min opfattelse gælde danskere i nød!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.