Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun har siddet siden 2014. Hun er cand. soc. i virksomhedsledelse og har tidligere arbejdet som konsulent i en faglig organisation. Rina brænder især for arbejdsmarkeds- og socialpolitik og sidder i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg. Her kæmper hun blandt andet mod social dumping, velfærdsnedskæringer og uretfærdige handelsaftaler. Rina blogger om EU-politik og arbejdet i EU-parlamentet. Hendes foretrukne skydeskive er de store virksomheder og EU-lederne, som hun mener lukker øjnene for de problemer, borgerne oplever i deres hverdag.
SÅ BLEV EU’s nye udstationeringsdirektiv endeligt vedtaget!
Efter to års arbejde stemte EU-parlamentet endelig forleden ja til det nye udstationeringsdirektiv med stemmerne 456 for og 147 imod.
Det betyder, at der nu kommer nye regler for lønmodtagere fra et EU-land, der rejser til et andet EU-land for at arbejde. Det er altså for eksempel østeuropæiske arbejdere, der arbejder på en byggeplads i Danmark, som det handler om.
Direktivet kommer altså til at få stor betydning for eksempelvis de mange østeuropæiske håndværkere, der arbejder i Danmark, og for fagforeningernes ret til at kæmpe mod den sociale dumping der følger med, når de ikke har ret til lige løn for lige arbejde.
JEG HAR deltaget i forhandlingerne om direktivet på vegne af min gruppe i parlamentet. Jeg har især prøvet at bruge den plads til at rejse fagbevægelsens krav og bekymringer. Kommissionens oprindelige udspil indeholdt en lang række tiltag, som ville have forværret den sociale dumping, så arbejdet har i høj grad været en slags forsvarskamp, hvor det handlede om at slå de tiltag tilbage. Sidste efterår lykkedes det at få EU’s beskæftigelsesudvalg, EMPL, som jeg sidder i, til at stille en samlet pakke af ændringsforslag med mange af tiltagene fra fagbevægelsen. De ændringsforslag fik vi så hele parlamentet til at bakke op om, og en del af dem kom igennem i det endelige direktiv.
Det betyder, at direktivet på flere måder vil styrke kampen mod social dumping.
Udstationerede arbejdere får med det nye direktiv ret til at kræve mere end bare mindstelønnen på det område, de arbejder på. Nu kan de for eksempel også få ret til tillæg.
Overenskomst-begrebet er også udvidet, så det ikke bare gælder for nationale overenskomster, men også såkaldt sektorspecifikke overenskomster på for eksempel byggeområdet. Det betyder, at eksempelvis udstationerede arbejdere i Danmark får ret til at kræve samme løn- og arbejdsvilkår som deres danske kolleger på det område – og at fagbevægelsen har ret til at kæmpe for det krav, for eksempel gennem konflikt.
MEN VIL det nye udstationeringsdirektiv så løse alle problemer med social dumping? Nej, langt fra!
Der er nemlig flere store huller i direktivet. For eksempel er lokale overenskomster ikke med. Det er noget, der får stor betydning, fordi rigtig mange på det danske arbejdsmarked forhandler deres løn lokalt. Men udstationerede arbejdere kan altså stadig ikke kræve at få samme lokalløn som deres eksempelvis danske kolleger.
Derudover er det også et stort problem at transportområdet, som netop har store kvaler med social dumping, heller ikke er omfattet af direktivet. Det skyldes, at der er en ny vejpakke på vej med regler for transportområdet, men det betyder i praksis, at vi indtil den kommer vil få en slags parallel-system, hvor lastbilchauffører og andre på transportområdet skal følge det gamle direktiv, mens resten af de udstationerede arbejdere skal følge det nye. Og så er det også uklart, om direktivet også gælder underleverandører.
HELT GRUNDLÆGGENDE er problemet, at hensynet til EU’s indre marked og virksomhedernes ret til at rykke rundt på arbejdskraften stadig står over hensynet til lønmodtagernes rettigheder.
Jeg kæmpede i forhandlingerne for, at lønmodtagernes rettigheder skulle ligestilles med hensynet til det indre marked i direktivet. Men det lykkedes ikke. Og vi får hverken lige løn for lige arbejde eller stoppet den sociale dumping før vi bryder helt med EU’s indre marked.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.