Blogger efter ordkrig med iværksættere: Den rejste ét væsentligt spørgsmål

Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse. Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.

HAR DU nogensinde tænkt over, hvor afgørende din opfattelse af succes er for, hvornår du vurderer noget som en fejl eller endnu værre en fiasko?

For nyligt var der gang i debatten på mine sociale medier, fordi et par danske iværksættere havde udfordret, hvorvidt jeg er en succesfuld serie-iværksætter. Den debat fandt jeg ærlig talt trættende og ganske ligegyldig, fordi den blot handlede om mig som person, men den skulle vise sig at rejse en væsentligt mere interessant debat i mit hoved: Nemlig spørgsmålet om, hvornår man i Danmark er en succes?

Japanerne har ordet og konceptet ”Ikigai”. Ikigai udforsker meningen med at være til. Ikke meningen med livet ud fra en objektiv eller guddommelig vurdering, men det forhold, at vi både som individer og som samfund tør forhold os aktivt til, hvornår man lever et meningsfyldt liv.

LIVET BESTÅR af hændelser og fællesskaber, der fletter sig ind i hinanden, og derfor gør Ikigai-modellen det samme.

Disse cirkler handler om en kombination af vores talenter i livet, hvordan vi ernærer os, hvad vi holder af at lave, og hvad verden har brug for. Spørgsmålene centrerer sig altså både omkring, hvad vi skal leve af, men tager også fat i, hvad vi skal leve for.

En del af Ikigai er opgøret med en kultur, hvor succes defineres som en høj stilling, etableringen af en rentabel iværksættervirksomhed eller store økonomiske ressourcer og velstand. I Danmark synes denne debat at være nærmest fraværende, og i stedet taler vi hele tiden omkring væksten i økonomiske termer. Det er tilsyneladende nemmere og måske også mere ufarligt at forholde sig til.

Jeg vil mene, at hvis vi som mennesker virkelig tør kigge indad, så kan vi også erkende, at i hvert fald en række af aspekterne ved vores nuværende syn på succes er skadelige både for os selv og for samfundet som helhed.

I PRAKSIS hører man dette ofte eksemplificeret igennem fortællingerne om millionæren, der først sent i sit liv fandt ud af, at vedkommende ikke havde brugt nok tid med familien og de nærmeste, eller den succesfulde iværksætter, der løb stærkere og stærkere for at bevise for omverden, at han var god nok, men egentlig aldrig rigtig opnåede den følelse i sig selv inderst inde.

Ligesom i livet findes ikke en endegyldig sandhed i Ikigai, men det rejser det måske vigtigste spørgsmål netop nu. Også langt vigtigere end regeringens evindelige vækstfortælling – nemlig:

Hvordan definerer vi som individer, virksomheder og samfund succes her i livet, og hvad betyder det for den måde, vi behandler hinanden på og den måde, vi vælger at leve og prioritere i vores liv og fællesskaber?

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.