Blodige film vist i retssalen

Anklagerne i Glostrup-sagen gik i gang med anden del af deres bevisførelse. De skal forsøge at bevise, at de fire tiltalte med tiden blev så radikaliserede, at de accepterede vold som et middel til at nå deres mål

Det var en gruppe chokerede nævninge, der gik til frokostpause i går i Glostrup-sagen. Kort forinden havde de set to korte videoklip, der endte med halshugninger af levende mennesker. Anklagerne havde valgt at klippe de sekvenser med selve halshugningerne. Men synet af et blodigt fortov, hvor der lå to lig på med deres hoveder placeret på ryggen, var alligevel mere, end de fleste er vant til at se.
For anklagerne er videoer som disse af stor betydning. De skal nemlig overbevise nævningene og dommerne om, at de fire unge tiltalte var blevet så radikaliserede, at de accepterede brugen af vold til at opnå deres mål.
»Vi vil bringe vidner, der kan fortælle om en ydre forandring. Som kan give et indblik i de tiltaltes sindelag. Vi vil vise noget af det materiale, som politiet har fundet. Det er nemlig vores påstand, at propagandamaterialet udgjorde en væsentlig indflydelse i radikaliseringen,« sagde statsadvokat Dorthe Vejsig.

Vidne udeblev

Inden de nåede så langt, var det dog meningen, at A.C. s søster skulle have vidnet om en forandring i hans væsen. Men hun dukkede aldrig op. Hendes advokat fortalte, at hun på grund af den nære tilknytning ikke ønskede at vidne i sagen.
Det kunne anklagerne umiddelbart godt accepterer. Men da de gerne ville høre det fra hendes egen mund, bad de dommerne om at udstede en arrestordre, hvilket blev gjort.
Derefter gik de i gang med klippene. Der blev dog lagt blødt ud, idet det første, der blev vist, var fra et dokumentarprogram ved navn Hellig Mediekrig . Her kunne man se Omar Bakri Mohammed (en radikal muslimsk prædikant, red.) fortælle, hvilken påvirkning det havde, når unge mennesker så billeder af sårede og døde muslimer.
»Alle unge mænd, der ser de her videoer, håber at kunne vie deres liv til jihad (hellig krig, red.),« sagde han.

Vilje til at begå terror

Videoernes indflydelse blev bekræftet af lektor Lars Erslev Andersen fra Syddansk Universitet. Han og Jørgen Bæk Simonsen fra Københavns Universitet fortalte samtidig, at det eneste fællestræk, man umiddelbart kan se ved kendte terrorister, er deres vilje til at begå terroren.
Jørgen Bæk Simonsen havde desuden gennemgået de tre breve, som Said Mansour har sendt til nogle af de tiltalte. I et af brevene står blandt andet »forbered dig på at blive en af Allahs soldater«. Men da begrebet Allahs soldat ikke findes i Koranen, mente Jørgen Bæk Simonsen ikke, at dette kan betragtes som en direkte opfordring til terror.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.