Hvert år havner flere hundrede alvorligt syge danskere i en situation uden indtægt. For når sygedagpengene udløber, så nægter nogle kommuner at give de syge førtidspension eller fleksjob.

Her er nogle gode råd, om hvad du bør gøre, når du er for syg til at komme tilbage på din arbejdsplads.

Ret til sygedagpenge:

Du kan få sygedagpenge, hvis du ikke kan arbejde, fordi du er syg. Du kan højst få 3.625 kroner om ugen. Husk at fortælle din arbejdsgiver eller din kommune, at du er syg.

Er du stadig syg efter otte uger, så sender kommunen dig et skema. Det skal du udfylde og aflevere senest otte dage, efter at du har modtaget det.

Derefter skal du til en samtale på kommunen om din sygdom.
Du kan højst få sygedagpenge i 52 uger. Er du stadig syg efter 52 uger, skal du sammen med kommunen afklare, om du skal have et fleksjob eller på førtidspension. Du kan evt. få forlænget perioden med sygedagpenge. Spørg din fagforening eller sygdomsforening hvordan.

Ret til fleksjob:

Fleksjob er en ordning, hvor du arbejder det antal timer, du kan. Arbejdsgiveren betaler dig halvdelen eller en tredjedel af den mindsteløn, der er fastsat i din overenskomst. Kommunen betaler resten af den mindsteløn, din overenskomst fastsætter.

Dermed behøver du ikke gå voldsomt ned i løn, når du bliver alvorligt syg. Kan du ikke få et job, hvor du kan nøjes med at arbejde få timer, men har du stadig ret til fleksjob, så skal kommunen betale dig ledighedsydelse.

Du skal være under 65 år, din arbejdsevne skal være varigt nedsat, og du må ikke kunne omplaceres i et andet job eller genoptrænes. Fleksjob kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere (stat, region og kommune). Det er kommunen, der vurderer din arbejdsevne.

Når kommunen indstiller dig til fleksjob så lad din fagforening forhandle skånehensyn og løn med arbejdsgiveren og kommunen.
Du kan søge om fleksjob, hvis du ikke kan arbejde i det omfang, du kunne tidligere på grund af en sygdom, og hvis du ikke er berettiget til at få førtidspension.

Ret til førtidspension:

Du kan kun få førtidspension, hvis du ikke kan forsørge dig selv ved arbejde, fordi din evne til at arbejde er nedsat varigt. Du kan altså ikke få førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder. Førtidspension er den sidste løsning.

Det er vigtigt, at du ikke selv rejser sag om førtidspension over for kommunen. Få en advokat, din fagforening eller andre foreninger, der kan varetage dine interesser, til at hjælpe dig. Eller risikerer du at skade din sag for al fremtid. 

Førtidspension kræver god dokumentation for, at du er alvorligt syg og ikke vil kunne arbejde igen. Dokumentationen får du fra en eller flere læger. Fortæl dem, hvad du kan, og hvad du ikke kan. Dine egne udsagn er vigtige så sørg for, at de kommer med, når lægen skriver sin erklæring og din journal.

Vær vedholdende i din kontakt til læge, kommune og pres på for hurtig sagsbehandling. Spørg gerne din sagsbehandler om, hvad han/hun mangler for at komme videre, og hvornår du kan forvente svar.

Kommunerne lægger vægt på din uddannelse, din erfaring fra arbejdsmarkedet, dit sociale netværk og dit helbred, når de vurderer, om du kan få førtidspension. 

Du kan få førtidspension, fra du fylder 18 år, til du bliver folkepensionist. Du får 188.448 kr. om året i førtidspension, hvis du er enlig. Er du gift eller har en samlever får du 160.176 kroner om året.

Husk:

Ring til en socialrådgiver i den forening, som varetager interesserne for dem, der er ramt af samme sygdom som dig.

Kommunen skal svare inden for de frister, som loven fastslår. Mind den om det.

Og så - pas på dig selv!

Kilder: Gigtforeningens socialrådgiver Jutta de Place tlf. 39778080 og borger.dk.