Det er under pres Thomas Blachman kaster sig ud i et bud på, hvad han er til fals for, hvis TV 2 skulle henvende sig.
Og han siger det med et smil på læben. For det er dyrt, hvis han skal følge det populære X Factor-program fra Danmarks Radio til TV 2.
Men han er ikke meget for det.
Ekstra Bladet må presse tv-dommeren ad flere omgange, og efter et par klassiske ud-af-en-tangent-snakkerier og for rullende kamera lader Thomas Blachman sig overtale til at skrive et beløb på en "check".
"Ni milliarder", skriver han.
- Det må være nok, argumenterer Thomas Blachman med at skævt smil og et glimt i øjet.
Inden han når så langt, væver han dog rundt i noget om, at det i virkeligheden handler om hans liv:
- Jeg er 54. Hvad skal jeg foretage mig. Jeg har så mange ting at løfte. Jeg skal måske tage en dag ad gangen.