BLÅ BOG: Liberal Alliances Mette Bock

Kulturministeren er indstillet som Liberal Alliances spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet.

Navn: Mette Bock.

Alder: 61 år.

Fødested: Gladsaxe.

Familie: Gift, har tre børn og er bosat i Horsens. Er søster til lederen af Liberal Alliance, Anders Samuelsen.

Uddannelse: Cand.scient.pol., Aarhus Universitet og mag.art. i filosofi, Odense Universitet.

Siden 28. november 2016: Kultur- og kirkeminister.

2011: Valgt til Folketinget for Liberal Alliance.

2008-2010: Programdirektør i DR.

2007: Prorektor for videnspredning ved Aarhus Universitet.

2002-07: Adm. direktør og chefredaktør for JydskeVestkysten.

1999-2002: Chefkonsulent, Lisberg Management, og programdirektør, Scandinavian International Management Institute

1998: Journalist på Jyllands-Posten.

1992-97: Direktør, Muskelsvindfonden.

1989-92: Programchef, Dansk Management Center.

Mette Bock har været politisk aktiv gennem mange år. Først som medlem af SF, som hun var folketingskandidat for i 1994.

Ved valget i 2001 var hun folketingskandidat for Det Radikale Venstre, og indtil 2006 næstformand for partiets landsorganisation. Men i 2007, da Ny Alliance blev dannet, erklærede hun sin sympati for det nye parti.

Ny Alliance blev siden til Liberal Alliance. Og i 2010 blev Mette Bock folketingskandidat for partiet.

Mette Bock har skrevet bidrag til flere bøger og har siddet i en række bestyrelser, før hun blev minister.

Kilder: Ritzau, Kulturministeriet.

/ritzau/