45-årige Jakob Ellemann-Jensen er mandag blevet valgt som politisk ordfører for Venstre.
Det er anden gang, at den tidligere miljø- og fødevareminister skal bestride posten.
Han havde den også i knap tre år fra 2015 til 2018, hvorefter han overlod den til Britt Bager, da han blev udnævnt til minister.
Her er blå bog om Venstres nyudnævnte politiske ordfører:
* Navn: Jakob Ellemann-Jensen.
* Født: 25. september 1973 (45 år).
* Fødested: Hørsholm.
* Søn af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og forhenværende chefredaktør Alice Vestergaard. Han er bror til Venstres netop afgående gruppeformand, Karen Ellemann.
* Karriere:
Politisk ordfører fra 2015 til 2018 og igen fra 2019. Miljø- og fødevareminister fra 2018 til 2019.
Folketingsmedlem for Venstre i Østjyllands Storkreds fra 18. juni 2015.
Folketingsmedlem for Venstre i Fyns Storkreds fra 15. september 2011 til 18. juni 2015.
* Uddannelse: Cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School i 2002.
* Civilstand: Han er far til tre børn. De to første fik han med sin tidligere hustru, Rikke Ellemann-Jensen, og han har også et barn med sin nuværende hustru, Anne Marie Preisler.
Kilder: Ritzau, Folketinget.
/ritzau/