Biva-stifteren Henry Johansens holdingselskab fik i 2018 et underskud på 48,4 millioner kroner, skriver Finans.
Holdingselskabet foretager investeringer i ejendomme og tabte ifølge Finans i 2018 110 millioner kroner på salg af ejendomme.
Henry Johansen stiftede møbelkæden Biva i 1982, og det er netop salg af de gamle Biva-bygninger der koster penge.
- Vi har tabt penge på salg af de gamle Biva-bygninger, der er spredt over hele landet, og vi har nedskrevet værdien på bygninger, der ikke er blevet solgt, siger Henry Johansen.
Tabet knytter sig til nogle af de ældste Biva-bygninger fra sidst i 1980’erne og start 1990’erne, skriver Finans.
Det store 2018-minus skal ses i lyset af regnskabet for 2017. Her var overskuddet på 50,2 millioner kroner.
Henry Johansen er positiv i forhold til 2019. Han fortæller til Finans, at der er nedskrevet gamle Biva-ejendomme de seneste tre-fire år, og at han forventer at nedskrive flere bygninger, men i en mindre målestok.
Boka Holding A/S ejer bygninger over hele landet og har ifølge Finans en egenkapital på 876,8 millioner kroner.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.