Danske kvinder og mænd dør alt for tidligt.
I 1970 var der kun fem lande i den vestlige verden, hvor folk levede længere end i Danmark. I dag er Danmark faldet fra en 6.-plads til en 24.-plads på den vestlige hitliste over middellevetid.
Intet andet vestligt land har tabt så meget i kampen for at sikre befolkningerne længere og længere tid på jorden.
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed kunne Danmark årligt forhindre mere end 7.000 dødsfald for personer under 75 år, hvis vi havde samme dødelighed som i Sverige.
Helt uhørt
»Det er helt uhørt i vestlig sammenhæng, at et så rigt land som det danske slet, slet ikke har formået at høste frugterne af den økonomiske velstand målt i flere leveår. Alle alarmklokker burde ringe højlydt hos alt og alle,« siger sundhedsøkonom, professor Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut.
I 1970 lå Danmark langt bedre placeret end de lande, vi normalt sammenligner os med - men er i dag langt bagefter. Danskernes middellevetid er nu lavere end levetiden i lande som Grækenland, Portugal, Malta og Spanien.
Naturligvis er middellevetiden vokset i Danmark. Men siden 1970 kun med 4,5 år. Til sammenligning er den steget med 10,1 år i Australien, 7,5 år i Schweiz og 5,9 i Sverige.
Der er mange årsager til den danske folkesundheds tragedie.
Udsultning
En er dårlig livsstil med mange rygere, for meget alkohol og for lidt motion.
Men beregninger, Jes Søgaard har foretaget for Nyhedsavisen, viser, at danske politikere - uanset partifarve - systematisk gennem 35 år har udsultet sundhedsvæsenet.
Mens danske politikere hvert år i gennemsnit har tilført sundhedsområdet 2,1 procent flere penge, har de øvrige vestlige lande tilført 3,8 procent.
»Den stramme økonomistyring har helt klart været en medvirkende årsag til den lavere middellevetid. Det er jeg helt sikker på,« siger Jes Søgaard.
Sådan har Nyhedsavisen fået tallene:
Direktør på Dansk
Sundhedsinstitut (DSI) Jes Søgaard har beregnet, hvor mange penge
Danmark bruger på sundhedsvæsenet ud fra OECD s tal fra 2007.
Tallene
trykt i Nyhedsavisen dækker alene over udgifter til primær sektor
(praktiserende læge), sekundær sektor (hospitaler og personale) og
medicin.
Ofte medregnes udgifter til plejesektoren i
OECD s tal, selvom det ikke er sundhed i snæver forstand. Men Jes
Søgaards tal er udtryk for det tætteste på en reel international
sammenligning af det, som almindelige danskere opfatter som
sundhedsvæsenet.
Tallene er landenes uvægtede snit, så USA og Norge tæller ens.
Kilde: DSI og Nyhedsavisen