Indiens Højesteret kom mandag med en skelsættende dom, der vil genlyde over den ganske fattige verden og redde utalte liv. Dommerne kendte, at det multinationale svejtsiske firma Novartis AG ikke kan få patent på en opgradering af en medicin.
Sagen om Novartis har kørt i samfulde 7 år og tabet af patentretten betyder, at indiske pharmaceutiske firmaer kan vedblive at kopiere medicin og sælge den billigt i deres eget land og i verdens andre fattige lande, forklarer The Hindustan Times.
Dommen vil danne principielt grundlag for adskillige lignende problemstillinger om intellektuelle rettigheder. Medicinalgiganterne Roche og Pfizer har sager kørende, fordi Indien har frataget dem patenter på flere gamle mediciner. Også tyske Bayer har fået afvist påstande om rettigheder for mediciner.
Loven siger
Indien respekterer patenter på nye produkter fra 2005 og tilbage, men landet har siden ved lov besluttet, at intet medicinalfirma kan patentere nye versioner af gamle mediciner, hvis forandringerne er overfladiske eller sågar kosmetiske. Novartis udfordrede holdningen og har nu tabt. Dommen vil påvirke flere andre lignende sager.
Mens folk i udviklingslande vil juble, forventes medicinalindustrien at tage sagen videre til højere myndigheder som FNs Verdenshandelsorganisation, WTO.
Novartis har tidligere truet med, at firmaet, hvis det tabte, overhovedet ikke vil levere medicin til Indien mere. I dag siger firmaet, at man vil fortsætte med investeringer i landet men forsigtigt.
Kopi-business
Der er tale om kopimedicin, der for billige penge kan hjælpe i behandling af eller kurering af sygdomme som AIDS, tuberkulose og cancer. Med cancermedicinen Glivec fra Novartis koster en behandling 4.000 dollars for det brandede produkt og 73 dollars for den indiske version.
Glivecs nye version er patentbeskyttet i 40 lande. Faktisk har Glivec aldrig fået et patent i Indien, hvilket firmaet har påberåbt sig.
Filantropi er det ikke helt. Indiske medicinalproducenter omsætter for 12 milliarder dollars om året i kopimedicin. Novartis og lignende fastholder, at de bliver “plyndret” af kopisterne og derfor ikke kan investere så hurtigt i ny innovation.