Man behøver ikke at tage til Hawaii eller Australien for at ride på kæmpebølger. I det sydlige Europa, nærmere betegnet Nazare i Portugal, slår nogle af verdens højeste bølger ind mod kysten i vinterperioden mellem oktober og april.
Bølgerne er oftest 20 meter høje, men kan nå helt op til 35 meter nogle gange. Foto: Scanpix
Det kan dog også være ganske stille med små krusninger, men når en storm ude i Atlanten har hamret ned på vandet, så kommer bølgerne tordnende ind mod kysten, og på grund af en lille kløft tæt på kysten, bliver bølgerne bygget op på den helt rigtige måde, og kan altså nogle gange nå en højde af 35 meter – næsten lige så højt som Rundetårn.
En surfer nærmest flyver over bølgen i Nazare. Foto: Scanpix
Det er selvsagt kun professionelle surfere, som skal tackle disse bølger, og bølgernes kraft kan også overraske andre, der bare er ude og gå langs vandet. I 2012 omkom en bedstefar og hans 5-årige barnebarn på tragisk vis, da de blev fanget af en kæmpe bølge langt oppe på stranden og ført ud i havet.
Mange kvinder deltager i de store surf-konkurrencer i Nazare. Her er det franskmanden Justine Dupont med sit udstyr, som bl.a. er en obligatorisk airbag-svømmedragt, som kan afhjælpe trykket fra de enorme vandmasser, skulle det gå galt, og hun kommer under bølgen et forkert sted. Foto: Scanpix