Af Helen Hajjaj
heha@avisen.dk
@BRØD:»Boy meets girl,« siger Aldin på 12 år til lektiehjælperen Carsten. Men da Carsten vil vide, hvad det betyder, får han kun et skuldertræk. Ved at tage det ord for ord sammen med Carsten viser det sig dog, at Aldin godt ved, hvad der står.
Og det er netop derfor, at Integrationsministeriet og Kulturministeriet har indledt et samarbejde om at styrke bibliotekernes integrationsindsats.
Ifølge ministrene er lektiehjælp nemlig en af de bedste måder at hjælpe unge med indvandrerbaggrund med at forstå og dermed klare sig bedre i det danske samfund.
»Bibliotekerne spiller en særlig rolle som bærere af den demokratiske kultur. Hvis man satser på formidling af fælles demokratiske værdier, vil det vise, at mennesker med forskellig tro og kultur har meget mere til fælles, end hvad der skiller dem,« sagde integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), da hun sammen med kulturminister Brian Mikkelsen (K) præsenterede projektet på Nørrebro Bibliotek.
Mange går på biblioteket
Han pegede på bibliotekerne som et oplagt sted for integrationen, da 37 procent af etniske minoriteter bruger biblioteket mindst en gang om ugen, mens det for danskere er ni procent. For mange indvandrere er bibliotekerne nemlig et socialt mødested og ikke kun et sted, man kan låne bøger.
Første del af projektet består af en ny støtteordning, hvor biblioteker kan søge om penge til at oprette lektiecaféer. Målet er, at der i løbet af få år skal være 100 lektiecaféer spredt ud på landets biblioteker.
For Iffat Ahmad har lektiecaféen gjort stor forskel. Til sommer bliver hun student fra Niels Brock, og hun har tit haft behov for hjælp med matematikken. Selv om der også er mulighed for lektiehjælp på hendes skole, foretrækker Iffat Ahmad at gå på biblioteket.
»Nogle er bange for det signal, man sender ved at blive på skolen og få hjælp til lektierne. Så er man nok ikke en af de bedste elever. Det tænker jeg ikke over. Men jeg synes, at det er rart at kunne nå hjem og tage en lur, inden man skal i gang med lektierne,« fortalte hun.