Eleverne skal bevæge sig mindst 45 minutter om dagen, så skoledagen ikke kun foregår siddende på en stol.
Det var et af de centrale elementer, da reformen af folkeskolen trådte i kraft for fem år siden.
Men det kniber med at realisere kravet.
Kun 58 procent af skolerne vurderer i en rundspørge, som organisationen Dansk Skoleidræt har lavet, at de lever op til lovkravet.
Det er en tilbagegang i forhold til tidligere år, hvor andelen af skoler, der har opfyldt kravet, har været oppe på 68 procent.
- De seneste tal viser, at udviklingen er stagneret, og at det faktisk går lidt tilbage. Det bekymrer os, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.
Kravet om bevægelse i timerne blev indført som en slags kompensation for, at skoledagen blev længere.
Men det er ikke gået helt som ventet på mange skoler.
Det er specielt i udskolingen blandt de ældste elever i folkeskolen, at det halter med at få bevægelse tænkt ind i timerne.
- Det er ikke fordi, de ældre elever ikke har lyst til at bevæge sig. Men de stiller højere krav. Her skal bevægelse ikke bare være leg.
- Hvis det er en matematiktime, så skal bevægelse og aktivitet give mening i den matematiske undervisning. Det stiller store krav til lærerene, siger Bjørn Friis Neerfeldt.
Han mener, at vejen frem blandt andet er at tænke bevægelse ind i læreruddannelsen og sørge for løbende efteruddannelse.
Det skal sikre, at lærerne får idéer og redskaber med hjem til, hvordan de kan indarbejde bevægelse i timerne.
Men det kræver ifølge generalsekretæren også, at skolernes ledelse og ejere - kommunerne - prioriterer området.
Som det er nu, er det i for høj grad overladt til nogle få ildsjæle at bære det igennem, mener han.
Sagen skal torsdag drøftes på en høring på Christiansborg, som Folketingets børne- og undervisningsudvalg står bag.
Kasper Sand Kjær, der er Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører, ser frem til at høre fra kommunerne, hvorfor lovkravet ikke er fuldt implementeret.
- Jeg forventer at blive klogere på, hvad det er for barrierer, man støder på i virkeligheden, når man skal opfylde kravet, siger ordføreren.
Han mener, at kommuner og skoler bør kunne løfte opgaven inden for de nuværende økonomiske rammer.
/ritzau/