Det skulle bare have været en glad aften i byen for Sarmad Basim Ibrahim Moclif og fem af hans venner. Men natten til 11. september 2016 oplever han det, han kalder for ‘rendyrket racisme’.
Han og hans venner var i byen og ville besøge Hornsleth Bar i Aarhus. De stillede sig i køen, men straks kom en dørmand hen og sagde, at de ikke kan kunne komme ind, fordi: “I har den forkerte farve. Der er nogle mørke personer, der har lavet ballade i dag," som der står i politianmeldelsen.
- Han siger på intet tidspunkt, at det her har noget med os at gøre, men blot at vi har samme hudfarve, fortæller Sarmad Moclif til Efterforskerne på P1.
Sarmad Moclif er dansk statsborger og arbejder til daglig som politibetjent i Midt- og Vestjylland Politi. For at dokumentere forklaringen tager han mobiltelefonen frem for at filme dørmanden.
Efterforskerne på P1 har set videoen, og i begyndelsen af videoen er der en dørmand, som siger: “ ... fordi der desværre har været en tendens til uro med udlændinge”.
Det begynder en af Sarmads venner at protestere over, hvorefter en anden dørmand kommer hen til gruppen. Han gentager forklaringen:
- Det er begrundet mistanke mod udlændinge, fordi der har været nogle uroligheder før.
Optrinnet er ovre på under fem minutter, og ingen af de seks venner må komme ind. Næste dag anmelder Sarmad Moclif afvisningen til Østjyllands Politi.
- Det rammer en dybt. Jeg føler mig krænket ad helvede til. Jeg vil føle mig dansk, og jeg føler mig dansk. Men når jeg står der, og bliver afvist ... Jamen, så føler jeg mig næsten ikke engang som et menneske, forklarer han til Efterforskerne på P1.
For to uger siden satte Efterforskerne på P1 fokus på diskrimination i nattelivet. I den forbindelse fik programmet kontakt til Sarmad, der fortalte sin historie. Programmet kunne fortælle, hvordan det er kutyme på nogle barer at have kvoter for, hvor mange med en bestemt hudfarve, der må komme ind.
- Alle dørmænd ved, at der finder diskrimination sted, fortæller sociolog Malte Conrad, der har lavet feltarbejde blandt 30 københavnske dørmænd.
- Det er klart, at dørmanden sjældent bruger den direkte forklaring, at man har den forkerte hudfarve, men så siger man noget andet – at man har det forkerte tøj på eller den forkerte attitude, forklarer han.
Og netop derfor er det umuligt at vinde en sag om diskrimination i retten, forklarer jurist Leif Donbæk. Han har gennemgået en række sager, der er strandet hos politi, anklagemyndighed eller dommer på grund af manglende beviser.
- Jeg tænker, at hvis diskoteksejeren kom ud og råbte "Nej, vi lukker ikke flere sorte ind i aften” foran 50 vidner, mens han pegede på dem, så ville vi at nærme os et eller andet, hvor man kunne føre en sag.
Selvom hudfarven faktisk bliver nævnt helt åbenlyst i Sarmads sag, så har han ikke ligefrem haft succes med retsvæsenet efter sin anmeldelse. I dag er der gået over et år, og sagen er stadig ikke blevet behandlet færdigt af politiet.
- Jeg forstår først og fremmest ikke, hvorfor det er trukket ud i så lang tid. I mine øjne - med politibriller - så er det en meget enkel sag: Man har en videooptagelse, der er helt klar, og som dokumenterer racediskrimination, siger han.
7. september i år blev han ringet op af sagsbehandleren på sagen, som ifølge Sarmad Moclif gav indtryk af, at de endnu ikke havde fundet frem til identiteten på dørmændene.
- Den her betjent havde fået fat i nogle oplysninger om, at den tidligere bestyrer var rejst til Chile. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor han nævner det for mig, men det fandt jeg så ud af: Han spurgte mig så, om det ikke bare var lettest, at vi lukkede sagen, forklarer han indigneret.
Samtalen ender ret kort tid derefter, fordi Sarmad Moclif ikke vil droppe sagen.
Da sagen stadig er under behandling, vil ingen i Østjyllands Politi kommentere, hvor sagen står nu. Så det er stadig et ubesvaret spørgsmål, om politiet vælger at droppe sagen, eller om der er nok beviser til, at den kan komme for retten.
Men en ting vil vicepolitiinspektør Lennart Rosenberg Glerup gerne indrømme:
- Der er i hvert fald gået for lang tid. Vi prioriterer jo personfarlig kriminalitet højest, og så kan der være nogle ventetider med andre slags sager. Men vi prioriterer også den her slags sager højt og tager dem faktisk meget seriøst, siger han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.