I Danmark skal man være 18 år for at spille pengespil som for eksempel kasino og 16 år for at spille lotto eller købe skrabelodder.
Men mange børn bliver i computerspil eksponeret for mulige køb, der kan minde om gambling. Og selv om det ikke er alle køb, der kan kategoriseres som gambling, skal man være opmærksom på, hvad børnene køber.
- Vi oplever rigtig mange børn og unge, der bliver snydt for rigtig mange penge, siger Christian Mogensen, der er specialiseret i internetkultur og digitale fællesskaber ved Center for Digital Pædagogik, og fortsætter:
- Der er en grund til, at vi i Danmark ikke må sælge skrabelodder til børn - de kan ikke overskue det, og de kan ikke forstå processen. Det er en juridisk gråzone, men moralsk set er det kulsort.
Se på gaming som alle andre hobbyer
Ifølge Sarah Sofie Thiele, der er konsulent i Medierådet for Børn og Unge, skal man som forælder se på gaming, ligesom man ville se på enhver anden hobby som fodbold eller ridning.
- Først og fremmest skal forældre være åbne og vise interesse, når deres barn gamer. Det er en god indgang til at blive klogere på, hvad der konkret foregår i spillet, siger hun.
Dernæst er det vigtigt at være opmærksom på, om der indgår et tilfældighedselement i købet.
Der skelnes nemlig mellem skins, som er virtuelle genstande, man ved hvad er, og lootboxes, der typisk er kendetegnet som en kasse, hvor man ikke kender indholdet - en form for lykkepose.
Og det er lootboxes, man skal være særligt opmærksom på, da det er dem, der i nogle tilfælde kan sammenlignes med gambling.
- Vi kender ikke langtidseffekterne af tilfældighedskasser i gaming, men vi ved, at tilfældighedselementet gør noget særligt psykologisk ved os. Vi får lyst til at prøve igen, hvis vi ikke lige får det, vi havde håbet på, siger Sarah Sofie Thiele.
Mudret købsforløb
Derudover er købsprocessen ofte så mudret, at børnene ikke kan se, hvad det er for nogle køb og salg, der foregår, forklarer Christian Mogensen.
Ofte betaler man nemlig ikke direkte med penge, men med spillets interne valuta - som man så skal erhverve sig for penge.
Også ved køb af skins skal man være opmærksom.
- Nogle computerspil er blevet rigtig effektive til at udnytte den manglende impulskontrol, som børn helt naturligt har, siger Christian Mogensen og fortsætter:
- Jeg er særligt bekymret for de spil, som børn og unge får lov til at spille uden opsyn, fordi de ikke er voldelige eller uhyggelige.
Han råder til, at man tager en snak med sit barn om, hvorfor det bestemte skin, som ofte er udstyr til ens karakter i spillet, som for eksempel et batman-kostume, er vigtigt for barnet.
Der er nemlig stor forskel på, om det er et spil som barnet har spillet i flere år, og hvor barnet måske har et personligt forhold til sin karakter, eller om det er et skin, barnet ønsker at få, fordi der kun er 300 til salg, eller alle andre i klassen har det, pointerer Christian Mogensen.
- I det sidste tilfælde er det barnets impuls, der lokkes af spillet, forklarer han.
Her er det en rigtig god øvelse at synliggøre købet.
- Vis barnet, at det ikke bare er nogle penge, der er på mobiltelefonen eller dankortet - det er nogle penge, som ligger på bordet foran dig, siger Christian Mogensen.
Dernæst skal man være opmærksom på, at skins kan gå hen og blive rigtig mange penge værd og ofte kan handles uden om spillet - og det er her, at de hos Center for Digital Pædagogik ofte oplever, at børn bliver snydt.
- Bare fordi en fremmed på internettet lover at betale for et skin, er det ikke sikkert, at de gør det, siger han.
Hvis man er blevet snydt, eller man er i tvivl om en handel, kan man søge gratis rådgivning på www.scammed.dk, som drives af Center for Digital Pædagogik og Offerfonden.
/ritzau fokus/
Af Heidi Elkjær, Ritzau Fokus