FOLKETINGET VEDTOG den 24. maj et lovforslag, som med virkning fra 1. juni præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb i reformen fra 2012.
Beskæftigelsesministeriet udsendte i den anledning en pressemeddelelse med overskriften: ”Bredt flertal præciserer regler om førtidspension”.
Heri udtalte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V): ”Lovforslaget er et vigtigt skridt til at sikre, at reformen af førtidspension og fleksjob fungerer efter hensigten. Men arbejdet stopper ikke her. Den samlede evaluering af hele reformområdet peger på flere udfordringer, og jeg vurderer, at der er behov for yderligere ændringer.”
DETTE VIDEREGAV Ritzau samme dag i en nyhed med overskriften: ”Enigt Folketing justerer omstridt førtidspension”. Den cirkulerede i de fleste danske medier, hvor ministerens citat var omskrevet til følgende udsagn: ”Justeringerne er kun et første skridt i en samlet evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Ministeren forventer, at der er behov for flere ændringer.”
Uopmærksomme læsere, som folk er flest, kan let komme til at udskifte beskrivelsen ”præciseringer” (fra ”præciserer” i overskriften) i Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse og i nyhedsartiklen fra Ritzau med beskrivelsen ”ændringer” nede i brødteksten. Man læser altså, at der er foretaget ændringer i loven, selvom det alene er præciseringer. Og at ministeren i pressemeddelelsen fra ministeriet ”vurderer”, at der er behov for lovændringer, bliver hos Ritzau til, at han ”forventer” dem. Men så klart udtrykte han sig ikke i pressemeddelelsen!
Det er godt spin, men ikke god information. Og som under vedtagelsen af reformen af førtidspension og fleksjob i 2012 svigtede størstedelen af pressen som kritisk vagthund.
KUN FAGBLADET 3F, Ugebrevet A4 og Avisen.dk bragte selvstændige, kritiske artikler om den italesatte lovændring om brugen af ressourceforløb.
I Fagbladet 3F skrev man i en artikel 24. maj, at ”… Advokatsamfundet og juraprofessor Kirsten Ketscher [har] kritiseret den nye lovgivning for at være alt for upræcis. Tvivlstilfælde om, hvorvidt et ressourceforløb kan forbedre arbejdsevnen eller ej, vil stadig opstå.”
Og Ugebrevet A4 bragte 25. maj en analyse med overskriften: ”Eksperter: Ændring af førtidspension er et figenblad”, som også er blevet citeret i Avisen.dk.
Heri afviste blandt andet advokat med speciale i socialret, Mads Krøger Pramming, at der er tale om egentlige lovændringer. Han understregede: ”Hvis jeg ser på det som jurist, så er ændringen et ret usædvanligt dokument. For det står direkte i forslaget, at man ikke ændrer loven. Det er blot en præcisering af loven til Ankestyrelsen og kommunerne, og det betyder, at der teknisk set ikke bliver ændret en fløjtende fis”.
Fagbladet 3F dokumenterede i en nyhedsartikel 10. juli, at Krøger Prammings vurdering skulle holde stik. Ankestyrelsen har genvurderet 45 sagsafgørelser fra efter præciseringens ikrafttrædelse, som fejlagtigt byggede på den gamle lovgivning fra før 1. juni. Kun tre borgere fik ændret deres afgørelse ved at lægge den nye lovgivning til grund.
Med andre ord er der tale om et spil fra galleriet. Man har slået et stort brød op af ingenting.
DET ER PROPAGANDA, når et ministerium nedtoner grel kritik. Og det er propaganda, når et ministerium italesætter ingenting som ændringer.
”Præciseringerne” vil ikke medføre nogen reelle forbedringer i virkelighedens verden. Ikke så længe forligskredsen fortsat afviser at ændre det vedtagne økonomiske provenu af reformen og at give flere præcise rettigheder tilbage til borgerne.
Det politiske krav om færre tilkendelser af førtidspension og andre ydelser til mennesker med lægeattesterede funktionsnedsættelser har langt hen ad vejen overrulet hensynet til borgernes helbredstilstand og til lægefagligheden. Reformen er ideologi og økonomi.
Store grupper af syge mennesker har haft en diametralt modsat erfaring med reformen end den politisk mest italesatte historie. Kløften mellem borgeres virkelighed og politisk iscenesættelse er ekstremt stor.
DET ER BAGGRUNDEN for det borgerforslag, som jeg har stillet sammen med syv andre borgere: ”Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken”
Nu venter vi fortsat på sjette år på, at ministeren og forligskredsen vil udfri sygdomsramte mennesker fra reformens store uretfærdigheder og sikre dem reelle rettigheder.
Hvor længe skal vi vente endnu?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.