I 2004 var David og Victoria Beckham i ugevis overalt i ugebladenes og tabloidpressens forsider , og det var ikke på grund af hans meritter på grønsværen eller hendes succes med Spice Girls.
Men en vis spansk-hollandsk skønhed ved navn Rebecca Loos, skulle have været kommet imellem superparret. Hun var netop blevet ansat som David Beckhams personlige assistent efter han var skiftet fra Manchester United til Real Madrid.
Billeder af Rebecca Loos og David Beckham, som sammen forlod en spansk natklub sent om natten, dukkede op, og Rebecca gik selv ud og fortalte åbent om den påståede affære, som David Beckham dog kategorisk benægtede at skulle være sand, og han har benægtet det lige siden.
I den store dokumentar om David Beckham og Victoria på Netflix kommer de også ind på den påståede affære. De siger begge, at "det var den sværeste tid", "de skulle kæmpe for familien" og "de var ved at drukne i opmærksomheden fra alle medier".
Rebecca Loos er i dag selv mor og siger, at hun var ung og naiv, da hun havde affæren. Den har dog også fremmet hendes karriere dengang. Hun fik millioner for at fortælle den til de engelske og meget gavmilde tabloidaviser, og hun landede også et lukrativt job på en hollandsk tv-station som vært.
I forbindelsen med "Beckham", som dokumentaren bare hedder har norsk SE og HØR interviewet Rebecca. Og hvorfor lige dem? Jo, for hun bor i dag med sin norske mand, Sven Christjar Skaiaa, med hvem hun har to børn. Hun driver et yogacenter og udtaler i interviewet:
– Jeg var ung og uerfaren. Men nu er jeg selv mor og kone, og havde jeg dengang vist, hvad jeg ved nu, så havde jeg gjort tingene anderledes. Jeg fortryder ikke, at jeg fortalte om episoden, men jeg fortryder måden, jeg gjorde det på, fortæller hun.