"Bedre Batman end Ben Affleck" blev hurtigt en trend på de sociale medier, da produktionsselskabet Warners Brothers offentliggjorde, at Ben Affleck skal spille Batman i efterfølgeren til blockbuster-filmen "Man of Steel". Forslag som X Factor-stjernen Liam Payne og Michael Jackson blev givet.
Men nu forsvarer bedstevennen og skuespilleren Matt Damon valget af Ben Affleck i Batman-rollen.
- Hvis nogen har set "Argo" eller "The Town", og alt det arbejde, han har lavet på det seneste, så er det langt mere nuanceret, interessant og meget svære end Batman.
- Batman sidder bare med sin hætte over hovedet og hvisker med en bister stemme til folk. Bruce Wayne er den udfordrende del af rollen som Batman, og Ben vil være fantastisk til det, siger skuespilleren til den indiske avis The Times of India.
Den 42-årige Matt Damon har heller ikke meget til overs, for de sørgende fans, der krævede, at Obama gjorde det ulovligt for Ben Affleck at spille Batman eller nogen anden form for superhelte-rolle.
- Jeg ved, der er en del oprør på internettet. Jeg synes bare, det er lidt sjovt. Du ved, han spiller ikke Kong Lear. Det er Batman. Det er bestemt inden for hans evner, lyder det fra skuespilleren, der samtidigt afviser alle rygter om, at han skulle spille Robin.
- Jeg er lidt ældre end Ben. Jeg har aldrig set Robin som ældre end Batman. Der er en, som har sendt mig et billede af mit ansigt på Robins krop. Det var virkelig sjovt. Men jeg kan helt sikkert sige, jeg ikke skal spille Robin.
Ben Affleck skal spille for den 30-årige britiske skuespiller, Henry Cavill, der har hovedrollen som Superman. Det bliver første gang nogensinde, at de to ikoniske superhelte mødes på film. Filmen får premiere i 2015.
Newspaq