Det er svært at svinge sig op på hesten igen, når hele verden ved, at ens far har kaldt én en "ubehøvlet, tankeløs lille gris".
Ikke desto mindre er det det, som Ireland Baldwin, datter af ex-skuespillerparret Alec Baldwin og Kim Basinger, nu forsøger med sin entré i kendislyset. Det fortæller hun i et åbent brev, som kan findes på hendes blog.
- Jeg går ikke efter kendisafsmitning. Jeg er stolt af at være mine forældres datter, men jeg vil ikke for evig tid være kendt som "den ubehøvlede, tankeløse lille gris" eller "Alec Baldwin og Kim Basingers barn".
- Jeg har mine egne passioner og interesser, som jeg gerne snart vil puste liv i, skriver den 17-årige model.
Miseren om forholdet mellem Alec og datteren Ireland begyndte, da far Baldwins telefonsvarerbesked, hvor han kalder hende de lidet flatterende ting, blev lækket.
Skuespilleren har siden indrømmet, at han var snublede tæt på at tage livet af sig selv efter, historien kom frem i offentligheden.
- Hvis du ikke har noget godt at sige til nogen, så hold det for dig selv, slutter Ireland.
Det er dog ikke alle hendes digitale følgere, der lever efter den regel. Modellen afslører, at hun regelmæssigt modtager hadefulde kommentarer fra folk, der ikke synes, hun er pæn nok til at arbejde som model.
/ritzau/