Alle har med forfærdelse set militærets fremfærd mod demokratibevægelsen i Burma – herunder vel også ledelsen i ATP, der forvalter 4,4 millioner danskeres tvungne pensionsopsparing.
Noget særligt indtryk har myrderierne dog ikke gjort: ATP vil »ikke føre selvstændig udenrigspolitik« og stoppe med at investere i olieselskabet Total, der ifølge kritikere holder militærstyret, der tjener milliarder på forretningerne, i live.
Undskyldningen er hul: Hvorfor kan ATP, der har både ret og pligt til at agere etisk, ikke tage etiske hensyn, uagtet at man derved markerer også et politisk standpunkt. Hvorfor ikke bare sige stop?
Fakta er jo, at et selskab, der forvalter alle danskeres penge, har langt friere muligheder for frit at agere samvittighedsfuldt end en stat, der har uendeligt mange flere hensyn at tage. Og danske politikere vil umuligt kunne pålægge Burma sanktioner uden accept fra EU og FN.
Svaret er: Kroner i kassen. Money rules.
ATP kunne i det mindste lave etiske programmer , hvor opsparerne fik mulighed for alene at have deres penge investeret i ansvarlige selskaber. En anden mulighed er, at ATP udøver såkaldt aktivt ejerskab , således at APT bruger sin betydelige magt til at stille høje krav og betingelse i forhold til Totals samarbejde med Burma.
Meget er muligt. Hvis ATP vil.