Som loven er i dag, kan en borger, der hele livet har valgt at stå uden for folkekirken, alligevel komme til at betale kirkeskat ? efter sin død. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Så hvis du er ateist og du dør, kan dine efterladte risikere at skulle betale din kirkeskat for det år, som du dør i.

For at forenkle reglerne vedtog et enigt Folketing i 1997, at den afdøde umiddelbart efter sin død får samme skattemæssige forpligtelser som den efterladte - herunder eventuelt medlemskab af folkekirken. Uanset om den afdøde har fravalgt medlemsskab af Folkekirken.

»For os er det helt fundamentalt, at man bliver respekteret, hvis man har valgt at melde sig ud af folkekirken, eller hvis man har valgt aldrig at blive medlem, siger partiets skatteordfører, Mikkel Dencker.

Det er netop på grund af hensynet til den efterladte og derved enkeltheden af skatteopkrævningen, at regeringen ikke er helt villig til at ændre loven. De er dog villige til at undersøge, om der er en måde, hvorpå man kan tage hensyn til den afdødes trosretning.