Det er ikke folkekirkens opgave at vurdere, om asylansøgere, der er konverteret til kristendommen, tror af et rent hjerte på Jesus.
Men det er kirkens opgave at sikre, at beslutningen om at konvertere foregår på et oplyst grundlag.
Det mener Søren Dalsgaard, koordinator for Folkekirkens Asylsamarbejde.
- Der er jo ikke nogen mennesker, der kan se ind i andre menneskers hjerter.
- Trosforholdet er subjektivt, og vi vurderer ikke andre menneskers tro, siger han.
Ifølge Jyllands-Posten søger et stigende antal flygtninge asyl med den begrundelse, at de er konverteret til kristendommen.
Flygtningenævnet har i år haft 169 sager, hvor ansøgerne som asylmotiv har angivet at være konverteret fra islam til kristendommen.
Det er næsten lige så mange som de foregående tre år tilsammen.
En del af ansøgerne er ifølge Jyllands-Posten afviste asylsøgere, der har fået genoptaget deres sager, fordi de er blevet døbt.
Flere politikere, blandt andre Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, ser en risiko for, at kirken bliver misbrugt som smutvej til en opholdstilladelse.
Søren Dalsgaard kan ikke udelukke, at kirken misbruges.
Men man har opstillet nogle retningslinjer for eksempelvis forløbet frem mod dåb, som skal minimere risikoen, påpeger han.
- Fordi der er en mulighed for, at man kan bruge tro og dåb som instrument i forhold til sin asylsag, så har vi skabt nogle retningslinjer for at håndtere de her sager, siger han.
Når en flygtning henvender sig til en menighed med ønsket om at konvertere, vil han eller hun blive bedt om at følge menigheden over en periode på eksempelvis et halvt år.
Hvis vedkommende stadig er interesseret, kan forberedelserne til dåben derefter begynde. Også det kan vare op mod et halvt år.
Samlet set vil der være tale om cirka et års "prøvetid".
- Grunden til at trække det ud i et langstrakt forløb er at sikre, at de asylansøgere, der ønsker at træffe så vigtigt et livsvalg, får mulighed for at få en solid og grundig viden om, hvad de går ind til, siger han.
/ritzau/