Jores Okore er kommet godt i gang i Aston Villa og Premier League.
Det mener klubbens førstemålmand, Brad Guzan.
- Jores har været fantastisk. At komme ind mod Chelsea på det tidspunkt i kampen (i løbet af første halvleg i sæsonens anden kamp, red.), og så præstere som han gjorde, var fremragende.
- Derefter fik han sin hjemmebanedebut på et fyldt stadion mod Liverpool, og han lod sig ikke ryste det mindste, siger keeper Brad Guzan til klubbens hjemmeside.
- Han har generelt set gjort det fantastisk, og jeg kan se, at han hele tiden bliver bedre til træning. Han vænner sig mere og mere til Premier League, og han bliver kun bedre.
- Når han er på banen, har han alt, hvad der er brug for. Han er hurtig, han forsvarer godt, han er god teknisk, han er stærk - faktisk er han en hård negl.
- Uden for banen kan man ikke forestille sig en flinkere fyr. Han er en virkelig god dreng, meget venlig, rolig og nede på jorden, lyder det fra Guzan.
Okore har spillet med i to ud af tre Premier League-kampe i denne sæson.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.