Astana udtager Vuelta-hold uden danskere

Sport
CYCLING-FRA-TDF2018 (Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix)

Ingen danske ryttere er med på det Astana-hold, der skal køre cykelløbet Vuelta a España.

Jakob Fuglsang og de øvrige danske ryttere på Astana skal ikke køre Vuelta a España.

Astana udtog mandag en trup på otte ryttere, der skal deltage i Vueltaen, og ingen af holdets fire danskere kom med.

Dermed skal Michael Valgren, Jesper Hansen og Magnus Cort heller ikke være med i det spanske etapeløb.

Astana stiller til start med følgende otte ryttere: Miguel Ángel López, Omar Fraile, Davide Villella, Dario Cataldo, Jan Hirt, Nikita Stalnov, Andrej Zeits og Pello Bilbao.

Miguel Ángel López er udset til at være kaptajn for cykelmandskabet.

Vueltaen begynder på lørdag og varer frem til 16. september.

/ritzau/