Det er slet ikke utænkeligt, at de afbrudte overenskomstforhandlinger på sigt kan ende med en storkonflikt.
Sådan lyder analysen fra Flemming Ibsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.
- Man kan overhovedet ikke udelukke det. I den offentlige sektor har man skabt nogle forventninger om, at vi er ude af krisen, og at der derfor er plads til større lønstigninger.
- Men arbejdsgiversiden hævder, at de offentlige ansatte har fået højere lønstigninger, end de er berettiget til. Så man har sådan set potentialet til en konflikt, siger Flemming Ibsen.
Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte brød fredag eftermiddag sammen.
Årsagen er, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år.
28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.
Parterne forhandlede i næsten syv døgn, før forhandlingerne altså brød sammen fredag eftermiddag.
- Parterne har siddet så længe og forhandlet, og man må jo bare konstatere, at der er en ret markant uenighed.
- En aftale for kommunerne og regionerne forudsætter jo, at der falder en aftale på plads for de statslige, så situationen lige nu er lidt fastlåst, siger Flemming Ibsen.
En anden tvist i forhandlingerne er lærernes arbejdstid. Lige nu er den reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.
Men organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner har gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.
/ritzau/