Et ordentlig job og lidt social sikkerhed kan gøre underværker for verdens fattige. Ikke alene kan det positivt påvirke produktionen af mad men også sikre adgang til de nødvendige varer i fattige lande.
Investeringer i produktivt arbejde og social beskyttelse vil styrke økonomisk vækst, forbedre produktion af mad og skabe indkomster, der kan trække store dele af befolkningerne ud af fattigdom og usikkerhed for mad.
Perspektivet kommer fra Alette van Leur, leder af sektoraktiviteter i FNs organisation for arbejdsmarkedet, ILOs. Udtalelsen fik nyhedsbureauet IPS News ved en syd-syd konference i Rom.
Men også internationale aftaler om handel med fødevarer skal på plads. Fattige lande lider under rige landes støtteordninger til deres egne landbrugere, hvilket fordrejer verdensmarkedet.
Fødevaresikkerhed
Sideløbende med flere sultkatastrofer i verden, aktuelt særdeles stor i Somalia, er problemet om at skabe sikkerhed for fødevarer i adskillige lande og regioner verden over.
Der er to sider af problemet. Bedre forhold for producenter og indkomst til alle dem, der må købe mad.
I alle tilfælde handler det om job, rettigheder og sociale sikkerhedsnet. ILO opfordrer udviklingsarbejdet rundt om i verden til at fokusere på job-strategier.
FNs særlige ansvarlige for fødevaresikkerhed, Olivier de Schutter, mener, at fattige lande bør mindre deres afhængighed af af international handel med fødevarer, styrke deres egen produktion og sikre sig imod globale prischok.
[pagebreak]WTO på samme spor
Også generalsekretæren for verdens handelsorganisation, WTO, Pascal Lamy er opmærksom på fødevaresikkerhed. I forbindelse med de igangværende forhandlinger i den såkaldte Doha-runde er netop en landbrugsaftale central. Doha-runden har kørt uden resultat i 10 år.
WTO er oprettet for at regulere en fri og retfærdig verdenshandel.
Hvis vedtaget vil en landbrugsaftale være et historisk gennembrud, fordi dens mål er at begrænse voldsomme forvridninger af markederne gennem landbrugsstøtte og forbedre adgangen til globale markeder.
Især EU og USA støtter deres landbrug i ekstrem grad til skade for producenter i fattige lande.
Grib ind
FNs Schutter mener, at fattige lande bør se på importrestriktioner, statslige indkøb, oprettelse af statslige lagre og andre aktiviteter, der kan sikre et land dets nødvendige madforsyning. Han mener, at WTO regler skal sikre, at lande også kan beskytte sin befolkning imod sult.
Hvordan de modstående interesser løses er uvist, men det er ganske vidst, at fattige lande skal garanteres mulighed for at oprette en form for sikkerhedsnet.
Fokus er på de forvridninger af markederne, som de rige skaber gennem deres voldsomme støtteordninger, siger Lamy til IRIN News.
WTOs Lamy fremhæver, at handel er nøglen til forsyning og at mere end halvdelen af al fødevareeksport fra fattige lande går til andre fattige lande.
[pagebreak]FAO er bekymret
FNs landbrugs- og madvareorganisation, FAO, har netop fået ny generalsekretær 1. januar 2012. Brasilianeren José Graziano da Silva. Tidloigere vicechef, siger ved sin tiltrædelse, at netop fødevaresikkerhed bør være i fokus for at undgå sultkatastrofer.
Da Silva mener, at det er forkert at adskille sultproblemer fra alle andre indsatser for at skabe udvikling, hvor der er behov herfor. Styrkelse af arbejdsmarkedet, klimaindsats og beskyttelse af naturressourcer er en vigtig del.
FNs FAO er netop oprettet lige efter anden verdenskrig for at skabe en verden fri for sult. Det er ikke lykkedes, idet ca. en milliard mennesker hver dag går sultne til ro. De lider af kronisk sult.
Ambitionen for de såkaldte årtusindmål var at halvere antallet af sultne mennesker i ekstrem fattigdom. De mål nås ikke i mange lande. Da Silva har med succes gennemført at anti-sult program i sit hjemland Brasilien.