Når døden nærmer sig, er det godt at have en hånd at holde i og et menneske hos sig, selvom man er alene i verden. Og flere og flere melder sig frivilligt til at være der og hjælpe de døende gennem de sidste timer.
Antallet af frivillige vågekoner er vokset kraftigt over hele landet, lyder det fra organisationerne bag vågetjenesterne.
Hos Røde Kors er det organisationens hastigst voksende aktivitet nogensinde. Røde Kors har nu 648 vågekoner fordelt på 70 vågetjenester rundt i landet.
- Men om et år er der snarere 80-85 vågetjenester, for mange står på spring, siger udviklingskonsulent Ulla Sthen Hansen fra Røde Kors.
Tendensen er den samme hos Ældresagen og Samvirkende Menighedsplejer, som er nogle af de andre udbydere af vågetjenester.
- Lige nu har vi omkring 25 vågetjenester og 107 vågekoner registreret. Men vi har nok 50-100 vågekoner flere, som ikke er registreret, siger socialhumanitær konsulent Peter Lindblad fra Ældresagen.
Den typiske vågekone er kvinde i alderen 55-75 år og oftest med en fortid i sundhedsvæsnet og professionel erfaring med at omgås døende.
- Mange af dem har i deres arbejde løbet af sted og oplevet at have alt for lidt tid til omsorgen og til at holde de døende i hånden. De har savnet ro og tid til at varetage den del af opgaven i deres professionelle liv og er glade for nu at have muligheden, siger Peter Lindblad.
Vågekoner må ikke tage sig af pleje og behandling, men er der alene for at skabe ro og tryghed ved dødslejet.
- Før blev opgaven med at være der, så den døende mærker, at han eller hun ikke er alene de sidste timer, jo varetaget af familien. Men mange i dag er helt alene. Vågekonerne er nogle fantastiske damer, som skal have medaljer for deres arbejde, siger Peter Lindblad fra Ældresagen.
/ritzau/