Frygten for en fyreseddel får folk til at klappe i - også selvom der foregår noget lusket. Og problemet er væsentligt større i den private sektor end i den offentlige.

Tal fra hovedorganisationen FTF viser, at hvert andet privatansatte medlem frygter "negative konsekvenser", hvis de benytter sig af ytringsfriheden på deres arbejdsplads.

De ansatte pålægger sig selv for meget selvcensur, mener formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.

"De ansatte pålægger sig selv meget censur, fordi de er bange for deres situation. Det er problematisk, når ansatte ikke tør ytre sig om ting, de støder på i deres arbejdsliv, som de mener, kunder eller borgere skal have kendskab til. Det handler ikke om, at brokkekulturen skal have bedre vilkår, men at f.eks. mistanke om ulovligheder skal kunne komme frem," siger hun til epn.dk.

Og problemet er langt større i den private sektor, påpeger hun.

"I den private sektor er man hurtigere med fyringer, end vi har oplevet i den offentlige sektor. Men vi har brug for at få kendskab til, hvis der foregår noget muggent - også hvis det foregår i en bank. Det kan ikke være rigtigt, at ansatte skal føle sig forfulgt, fordi de kommer med lovlige ytringer," siger Bente Sorgenfrey til avisen.

Arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv finder det imidlertid naturligt, at det kan få konsekvenser, hvis man brokker sig over sin arbejdsplads.

"Det er et helt almindeligt dansk princip, at når man er ansat i en virksomhed, så har man en loyalitetspligt. Man ikke må udtale sig skadeligt om den virksomhed, man er i. Selvfølgelig er der ytringsfrihed, men når man ytrer sig, må man også tage ansvaret," siger underdirektør Charlotte Vester til epn.dk og fortsætter:

"Vi kan ikke kaste folk i fængsel, fordi de ytrer sig. Udtaler man sig negativt og overtræder loyalitetspligten, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser i form af en kammeratlig samtale, advarsel, opsigelse eller bortvisning, hvis det er grelt nok. Så længe man hæver sin løn, kan virksomheden også forvente loyalitet," siger hun.