En ansat hos Disneyland i Californien er blevet anholdt for mistanke om besiddelse af et "destruktivt apparat" efter en mindre eksplosion i en skraldespand i forlystelsesparken tirsdag.
Eksplosionen medførte en evakuering af Mickey's Toontown, fortæller politiet onsdag.
Den 22-årige Christian Barnes, en sælger i Walt Disney Co's Disneyland, er anholdt på en million dollar kaution, siger politichef Bob Dunn fra Anaheim politi i en udtalelse.
- Barnes var samarbejdsvillig over for efterforskerne, og han har indikeret, at dette var et enkeltstående tilfælde med uforudsete konsekvenser, siger Dunn.
Den lille eksplosion skete i en skraldespand kort før klokken 17.30 lokal tid, og den betød at Mickey's Toontown blev evakueret, men gæster i parken fik senere lov til at vende tilbage.
Der er ingen informationer om skader eller tilskadekomne.
Politiet har fundet spor af en vandflaske og mener, der er tegn på, at det var en tøris-eksplosion.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.