Anne har stået om aftenen og pakket shampoo og tandpasta i en pakke for at sende det til sin demente mor på plejehjemmet i Middelfart.
For der er mange ting, man skal tage sig af, når man har to syge forældre, der bor i en anden landsdel.
"Især i begyndelsen ringede de fra plejehjemmet og sagde, at nu er der ikke mere shampoo eller andet. Men det er meget svært at gøre noget ved, når jeg bor 230 kilometer væk," siger Anne, der fortæller sin historie, mens hun sidder i sin bil på vej fra sit hjem nord for København til forældrene i Middelfart.
Det tager omkring to en halv time at køre hver vej.
Hun har ellers nok at gøre selv. Hun er 40 år, gift og har tre drenge mellem 8 og 16 år og et fuldtidsjob som lærer og så er hun aktiv i lærerforeningen.
Det er over fire år siden, hun overtog ansvaret for sin syge mor, som hun året efter fik på plejehjem. Moderens demens blev for svær til, at faderen kunne passe hende hjemme. Siden har faderen også været syg i perioder.
"Når man skal tage sig af syge forældre, ryger hele den balance, der kun lige holder, når man stadig har mindre børn og skal gøre karriere. Mine børn har været små i alle de år, min mor har været syg," siger Anne.
Som at skubbe en snebold foran sig
I dag har hun måttet flytte noget arbejde for at komme til møde om nedskæringer på moderens plejehjem på en tirsdag. Ellers er det fast hver anden fredag, hvor hun har rimelig tidligt fri.
"Jeg lever i et dilemma hele tiden. Jeg vil simpelthen så gerne over til min mor, og jeg er hendes vigtigste relation. Hun kan stadig kende mig, så det giver mening at tage derover. På den anden side tager det så lang tid, der går fra mine børn, vi må sige nej til mange ting, og jeg er træt, når jeg kommer hjem sent fredag aften," siger hun.
Anne er lige blevet færdig med at flytte for sin far, tømme hans hus og skaffe ham en anden bolig, fordi han var blevet for syg til at kunne klare trappen.
”Der har været en del weekender, hvor jeg har været der hele weekenden for at rydde op. Det har godt nok trukket tænder ud," siger hun.
Tiden hun bruger med at passe sine syge forældre går fra 'mor-kontoen'. Hendes børn siger "Kører du nu igen," når hun skal af sted, og arbejdet tårner sig op og skal i stedet klares i weekenden, hvor resten af familien har fri.
"Det er som at skubbe en snebold foran sig. Den bliver bare større og større," siger hun.
"Der er bare ikke andre til at gøre det"
Anne har en helt almindelig familie med tre børn, hus og en bil. De er nødt til at have fuldtidsjob begge to.
Efter sommerferien får hun ikke længere tidligt fri fredag.
"Så må jeg bruge weekenden på at besøge min mor. Så forlader jeg mine børn endnu engang. Det er ærgerligt, børn. Der er bare ikke andre til at gøre det,” siger hun.
Hendes søster døde for år tilbage, og selvom familien har et godt netværk, har de også travlt. Det kan de også godt se på Annes arbejde.
"De har været meget søde til at give mig fri, fordi de godt ved, at jeg er den eneste til at tage mig af de ting med mine forældre,” siger hun.
Annes mor er det sidste halve år blevet så dårlig, at hun ikke kan tale og knapt kan gå. Så nu kommer lægen og tandlægen på plejehjemmet, når moderen skal have behandling.
Før måtte Anne tage til Fyn for at tage med hende til undersøgelser. Plejehjemmet havde ikke ressourcer til det.
”Det har virkelig været en stor lettelse, at de kan komme til hende på plejehjemmet. Før det brugte jeg meget tid på at tage med til lægen og tandlægen. Der gik jo en hel dag med det, når jeg også skulle køre derover,” siger hun.
Tør ikke lægger ansvaret over på kommunen
Ved siden af Fyn-turene og de store ting med hendes fars bolig, passer hun moderens økonomi, og uendelige rækker af småting.
Samtidig er det et puslespil at få Middelfart kommunes begrænsede åbningstider til at passe med hendes liv, da hun ofte underviser, når der er telefontid.
Efterhånden har hun fået plejehjemmet til at klare flere småting, så de ikke ringer så tit. De kan godt se, hun ikke kan klare det hele.
”De er begyndt at gøre alt, hvad de kan for at hjælpe. Det er en superhjælp. Men det er jo tid, der så går fra min mor eller de andre beboere," siger hun.
Hun ville ønske, der var en form for hjælp til dem, der boede langt fra deres forældre. Eller at man med jobsikkerhed kunne få fri til at passe sine syge forældre en gang om ugen eller blive fritstillet et par år.
Som tingene fungerer i kommunerne, mener hun ikke, det er en mulighed, at hun bare lægger mere ansvar fra sig og lader kommunen klare det.
Anne mener, at selvom Middelfart Kommune har hjulpet med mange ting, så er der stadig meget, som er svært for andre end en nær pårørende at tage sig af.
"Jeg ved ikke, hvordan det var gået min mor og far, hvis de ikke havde haft en som mig med rimeligt gode ressourcer til at hjælpe dem. Det er en forstemmende tanke," siger hun.
Anne ønsker ikke at få sit rigtige navn frem, men det er redaktionen bekendt.